Orhan Dogru

Mem og Zin – og andre kurdiske sagn & eventyrer

Mem og Zin og en række andre berømte kurdiske sagn og hidtil ukendte eventyr foreligger nu for første gang på dansk. Mange har nok hørt historien om Mem og Zin før, men ingen har læst den på dansk.  Nu er der mulighed for at læse sagnet “Mem û Zin” i bogen “Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr “ med dertil hørende personlig beretning og analyse om kurdisk mundtlig fortælletradition set i kulturhistorisk lys.

“Mem og Zin – og andre kurdiske sagn & eventyrer” er en opsigtsvækkende bog, der for første gang på dansk præsenterer en samling kurdiske sagn og eventyr, foruden baggrundsmateriale om den mundtlige fortælletradition og kommentarer, gendigtet af Orhan Dogru og med flotte illustrationer af Pia Falck Pape.
Første del bogen består af genfortællinger af tre kurdiske sagn, nærmere betegnet Ehmede Xanis poetiske klassiker Mem og Zin, det anatolske folkesagn Meme Alan og historien om Siyabend og Xece samt en genfortælling af fire eventyr fra forfatterens barndom, som aldrig tidligere har været nedfældet skriftligt som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog.

Anden del af bogen giver en uddybning af fortællingernes baggrund. Fra en analyse af Mem og Zin til et kort rids over kurdernes historie og situation set med Ehmede Xanis øjne. Fra problematikker ved gengivelse af mundtligt kurdisk på skrift til “dengbej” som institution for mundtlig overlevering og den infdlydelse de kurdiske folkeminder og dengbej-fortællinger har øvet på f.eks. den verdenskendte forfatter Yasar Kemal. Endelig berettes der også om forfatterens eget personlige møde med mundtlige fortællinger under sin opvækst på egnen omkring Kusca i Tyrkiet.

………………………………..

Gendigtning fra tyrkisk til dansk; ”Rejse mod håbet af Mahmut Erdem”, 83 sider, Det Poetiske Bureaus Forlag, april 2017.

Vi indåndede den samme luft og trådte vores barnesko samme sted – blot med knap en generations forskydning. Vi var begge børn under samme fattige kår og gik i samme landsbyskole og senere i samme gymnasium i byen. Vores livsbaner krydsedes igen i Danmark, som Mahmut kom til i 1969 som 20-årig og jeg som 18-årig i 1987. Vores livslange venskab mundede ud i dette samarbejde, hvor Mahmut har skrevet digte på tyrkisk, som jeg her har gendigtet på dansk.

………………………………..

Newroz som myte og litteratur

Bogen indeholder den hidtil mest detaljerede genfortælling af Newroz-myten fra oldtidens Mesopotamien, der går længere tilbage end til fortællingen om den tyranniske Kong Dahhak ved også at berette om kongerne Djemshid og Mardas. Dengang var Mesopotamien hjemsted for en mosaik af folkeslag som kurdere, arabere og persere i en verden behersket af overnaturlige kræfter.

Da det mørke, der hænger over landet som en tusindsårsnat, er allerdybest, træder sagnhelten Smeden Kawa ind på scenen og gør oprør mod Kong Dahhaks undertrykkelse af sit folk. Smeden Kawas rolle som lysbringer i den mørke tid danner grundlag for Newroz-myten, der ikke kun betegner det kurdiske nytår, men også står som symbol på modstand mod undertrykkelse og stræben efter frihed.

Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis ensidige behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af ”Serefname”, den første kurdiske historiebog af Şerefxane Bedlisi, hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker.

………………………………..

Tre sagn om tre folks oprindelse

For første gang er skatte fra kurdisk, tyrkisk og dansk folkelig fortællekunst blevet samlet i en letlæselig, rigt illustreret bog, der indeholder sagn om, hvordan de kurdiske, tyrkiske og danske folk blev til.

Kurdernes tilblivelseshistorie har rod i den kurdiske nytårsfest ”Newroz”, hvor man mindes Smeden Kawas oprør mod den onde tyran Kong Dahhak, i hvis skuldre der er fremvokset slanger, som kun kan holdes nede ved at ofre unge mænds liv.

Tyrkernes oprindelse siges at gå tilbage til en guddommelig ulvinde, som redder en tyrkisk dreng fra fjendens lemlæstelser. Senere parrer ulven og drengen sig for at videreføre tyrkernes slægt. Tilsvarende reddes tyrkerne ud af ødemarken Ergenekon ved ulvindens guddommelige kraft.

I Danmark har man ikke et så dramatisk sagn om folkets oprindelse, idet heltesagnet om Kong Dan, som gav navn til landet Danmark, fortæller om, hvordan Danmark skabes på fredelig vis, ved at Kong Dan samler sjællændere, jyder og fynboer til et samlet rige.

………………………………..

Tyrkiets historie indtil 1923

Oldtiden bød på store imperier såsom grækernes og romernes riger, der prægede kulturen i både Europa og Mellemøsten og da især i Lilleasien (det nuværende Tyrkiet). De gik under og blev siden fulgt af de store nationalstater Frankrig, England og Spanien, der opbyggede imperier baseret på oversøiske kolonier og nåede deres højdepunkt omkring år 1900.

Så at sige midt imellem disse store riger i tidsperspektivet opstod der omkring år 1300 et lille lilleasiatisk fyrstendømme, der tog navn efter sit herskerdynasti Osmannerne. Dette fyrstendømme stod under en gunstig stjerne, for dets tidligere så mægtige nabo, Det Østromerske (Byzantinske) Rige, var i forfald på det tidspunkt. Det lille fyrstendømme udviklede sig i kraft af erobringer i det sydøstlige Europa til et rige, der kaldte sig Osmannerriget. Kronen på værket var selvfølgelig erobringen af Konstantinopel, som beseglede Middelalderens endegyldige nedgang.

Senere erobrede de osmanniske sultaner, der ikke kaldte sig selv tyrkere, selvom det var betegnelsen for riget i det kristne Europa, også det meste af Mellemøsten og Nordafrika, så at de stod i spidsen for datidens største stat. Det var en stat, der var multikulturelt orienteret, ligesom den også var multireligiøs, idet islam dog havde prioritet.

I 1500- og 1600-tallets Europa anså de kristne riger Osmannerriget for en stor trussel, idet der udkom mange bøger, der advarede mod den tyrkiske fare. Osmannerriget præsterede da også – men uden held – at belejre Wien i 1529 og 1683. Når osmannerne fik så stor succes, skyldes det dog også, at europæerne var optaget af at føre indbyrdes religionskrige.

Fra omkring år 1700 kom Osmannerriget til at gå alle imperiers gang, idet det gik i forfald. Især den nationalisme, som Den Franske Revolution i 1789 gav anledning til, medførte, at de kristne folkeslag, som var underlagt islamisk herredømme på Balkan, stat for stat kunne løsrive sig fra riget.

Sultanstyret smuldrede i det rige, som europæerne kaldte Europas Syge Mand, og veg så småt for en nationalistisk bevægelse, de såkaldte ungtyrkere, der ville forene de tyrkiske folkeslag i Anatolien og Centralasien til et storrige på islamisk grundlag. Efter Osmannerrigets nederlag i 1. Verdenskrig, hvor man havde allieret sig med Tyskland, blev riget ved den såkaldte Sèvrestraktat reduceret til en beskeden del af det nuværende Tyrkiets størrelse. Under ledelse af officeren Mustafa Kemal, der senere blev kaldt Atatürk (tyrkernes fader), lykkedes det for tyrkerne at få denne traktat omstødt og i stedet opnå en fredstraktat, der hed Lausannefreden, der sikrede Tyrkiet i omtrent i dets nuværende udstrækning.

Den nye tyrkiske nationalstat, der rejste sig af Osmannerrigets aske, hed Den Tyrkiske Republik af 1923. Da denne stat byggede på arven fra Osmannerriget, er kendskab til Osmannerriget en forudsætning for at forstå forholdene i nutidens tyrkiske samfund. Derudover har Osmannerriget også præget store dele af Europa, Mellemøsten og Nordafrika, så denne bog giver også en god forståelse af disse nye landes historiske baggrund. Især det forhold, at der skulle foretages helt nye grænsedragninger efter Osmannerrigets fald, er noget, der volder store problemer den dag i dag.

………………………………..

Jeg kommer aldrig til at se verden igen

Oversættelse fra tyrkisk til dansk: Ahmet Altans tyrkiske bog ”Dünyayı Bir Daha Görmeyeceğim”, der er udkommet på dansk med titlen ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen”, 186 sider, Forlaget Underskoven, juni 2019.

Oversættelsen er støttet af STATENS KUNSTFOND.

………………………………..

Oversættelse fra tyrkisk til dansk: Sabahattin Alis tyrkiske roman ”İçimizdeki Şeytan”, der er udkommet på dansk med titlen ”Djævlen indeni”, 381 sider, TSDK Forlag, april 2021.

Sabahattin Ali, en verdenskendt og anmelderrost forfatter, baserer sin roman ”Djævlen indeni” fra 1940 på sit eget bohemeliv i det intellektuelle miljø i 1930’ernes Istanbul. Det var en tid præget af et klima af usikkerhed efter Osmannerrigets sammenbrud efter 1. verdenskrig havde skabt et klima af usikkerhed, som gav hårde opvækstvilkår for tidens ungdom, der skulle orientere sig i en ny virkelighed.

Hovedpersonen er evighedsstudenten Ömer, der ernærer sig som kontorist på et postkontor. Hverken arbejdet eller studiet siger ham noget, og han finder ikke, at livet har nogen mening. Hans nærmeste ven Nihat giver sig af med diverse højreradikale aktiviteter, som den kronisk skeptiske Ömer dog ikke lader sig inddrage i. Han får først noget at leve for, da han møder den konservatoriestuderende Macide, som er anderledes jordbunden og humanistisk. En djævel inden i Ömer trækker dog i ham for at få ham til at fortsætte sit lastefulde liv i stedet for at hengive sig til Macide.

Oversættelsen er støttet af STATENS KUNSTFOND.

………………………………..

En nydanskers kontrabog -ordene flyver skriften forbliver

Efter at have skrevet nogle kulturhistoriske værker og oversat en del tyrkiske og kurdiske klassikere, tager jeg nu i min debutroman læseren med på en rejse både i tid og rum.

I romanen En nydanskers kontrabog møder vi indvandreren Yusuf, der på sit dødsleje på Bispebjerg Hospital gør status over de sidste 50 år af sit liv. Fra oprindelig blot at have set sig selv som en gæstearbejder fra Anatolien er han trods fordomme og udfordringer på godt og ondt både fra “gammeldanskernes” og “de fremmedes” side kommet til at føle sig som nydansker.

Efter at Yusuf har ladet sin såkaldte kontrabog gå i arv til sit barnebarn Selma, tager historien en ny drejning. Kontrabogen beretter om familiens rødder i Anatolien tilbage i en tid, hvor der i ruinerne af det multikulturelle Osmannerrige, dengang “Europas syge mand”, udspiller sig en spændende skæbnefortælling omkring mødet mellem personer fra tyrkiske, pontinsk-græske og kurdiske miljøer. Da trådene endelig flettes sammen i en isoleret kurdisk landsby dybt inde i Anatolien, opstår der et kultursammenstød med uventede følger …

Udgivelsen er støttet af STATENS KUNSTFOND.

………………………………..

Samlede digte : jeg lytter til Istanbul

Orhan Veli Kanık med kaldenavnet Orhan Veli (1914-1950) gav tyrkisk lyrik en helt ny drejning ved at omsætte det jævne menneskes udtryk til et digterisk sprog, der udgjorde et fundamentalt brud med tidlige tiders osmanniske divan-poesi. Orhan Veli efterlod sig trods sit korte liv hele fem digtsamlinger. Hans digte er i reglen kortfattede, men meget udtryksfulde, og citeres den dag i dag ofte i forskellige kontekster.

Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne; En fugl flakser omkring dine skørter; Jeg ved, om din pande er varm eller ej; Jeg ved, om dine læber er fugtige eller ej; En hvid måne hæver sig over pistacierne Jeg fornemmer det på dit hjerteslag; Jeg lytter til Istanbul.

Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;

En fugl flakser omkring dine skørter;

Jeg ved, om din pande er varm eller ej;

Jeg ved, om dine læber er fugtige eller ej;

En hvid måne hæver sig over pistacierne

Jeg fornemmer det på dit hjerteslag; Jeg lytter til Istanbul.

 

Oversættelsen er støttet af STATENS KUNSTFOND.