Find oversætter

I oversætterkunstens tegn – om at oversætte skønlitteratur fra vores nordiske nabolande

Kom og hør en norsk og en svensk forfatter samt tre danske oversættere fortælle om deres værker og kunsten at oversætte. Oversætterne Nanna Kalkar, Allan Lillelund og Lilian Kingo vil fortælle om at oversætte skønlitteratur fra svensk og norsk. Sprog, der ligger tæt op ad hinanden og alligevel er meget forskellige. Oversætterne vil desuden gå i dialog med forfatterne Felicia Welander (S) og Ida Hegazi Høyer (N).

Forfatterne udkommer samme dag på dansk og vil læse op af deres bøger, og oversætterne vil læse de danske oversættelser. Til sidst vil der blive mulighed for diskussion og spørgsmål fra publikum. Arrangementet slutter med en bogreception for Felicia Welanders venskabsroman Måske i morgen (oversat af Nanna Kalkar) og Ida Hegazi Høyers robinsonade Fortællingen om Øde (oversat af Allan Lillelund). Begge bøger udkommer på forlaget Silkefyret og kan til receptionen købes til en favorabel pris. Der vil blive budt på et glas vin og en snack

TID OG STED: onsdag den 20. september kl. 16-18.30 i Vogn 1 på Godsbanen

ARRANGØRER: Aarhus Litteraturcenter, Dansk Forfatterforenings Aarhusgruppe og Forlaget Silkefyret

NORDISK SPROGFEST: Arrangementet er en del af Nordisk Sprogfest, som løber fra den 18.-21. september i Aarhus. Alle arrangementer i forbindelse med sprogfesten er gratis. Tilmelding via sprogfest@fnfnorden.org

PROGRAM: Se de fulde program for Nordisk Sprogfest: http://sprogkoordinationen.org/om-os/om-nordisk-spraakkoordinasjon/nordisk-sprogfest/

Læs mere om Ida Hegazi Høyer og Felicia Welander:

http://www.vg.no/rampelys/bok/bokanmeldelse-ida-hegazi-hoeyer-fortellingen-om-oede/a/23530546/

http://tidningenkulturen.se/index.php/litteratur-topp/litteraturkritik/20811-litteratur-felicia-welander-kanske-imorgon

 

Til venstre: Ida Hegazi Høyer. Foto: Paal Audestad           

Til højre: Felicia Welander. Foto: Birgersdotter

Af Aarhusgruppen - 17. juli 2017

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte