Da jeg i 2005 skrev Drengerøve, og Bøllevinger i 2009, brugte jeg min erfaring fra arbejdet med unge. På samme måde har jeg selv hørt de unge med en anden etnisk baggrund fortælle om problemerne. Mærke hvor ondt det gør på den enkelte, når de bliver udsat for racismen i Danmark. Vi må her i landet erkende, at vi ikke kan få plukket vores jordbær, uden der følger mennesker med. Mennesker som ligner os og som er forskellige. Lige som du og jeg er det. Historien om pinden og lorten har jeg selv brugt, som en sjov bemærkning blandt en gruppe drenge. Og når jeg tager den med i historien er det sikkert også som en slags pædagogisk selvransagelse. Vi bør nok som voksne, der arbejder med andre hver dag kigge i spejlet og se, hvad det er vi selv gør!

Samtidig er det også et ansigt i den dæmoniserende debat, hvor DF kandidater laver valgvideoer med polsktalende hjemmerøvere. Hvor vi taler om grænsebomme for at holde kriminelle østbander ude af landet. Hvor Danmark isolerer sig som en 'sig selv nok nation' i en globaliseret verden.

I bogen følger vi den unge rumæner Dan. Han forsøger at få en tilværelse i Danmark. Hans drøm er at få et arbejde og klare sig. Men det er svært når han ofte møder afvisning, racisme og ligegyldighed. Men der findes også varme her i landet.

Bogen er skrevet som nem-bog, så den også kan læses af folk, der læser dansk langsommere og sikkert ikke er de store bogslugere.

Bogforsidens illustrator: Ravnerock