Find oversætter

Forfatternes opmuntringslegat forår 2018

Ansøgningsfristen er 13. maj 2018 kl. 23:59

17. april 2018

Opmuntringslegatet er et legat til professionelle, men økonomisk trængte, skønlitterære forfattere. og det uddeles to gange årligt.
For at komme i betragtning til legatet skal man leve op til § 3 i Danske skønlitterære Forfatteres vedtægter:  ”… danske forfattere samt udenlandske forfattere med bopæl i Danmark, der har ophavsret til et selvstændigt, offentliggjort skønlitterært værk – roman, noveller, essays, lyrik, kulturlitteratur o.l. – der er udgivet på et af bestyrelsen anerkendt forlag eller i et af bestyrelsen anerkendt andet regi.”

Skønlitterære forfattere, som ønsker at ansøge, bedes skrive en ansøgning på højst en halv A4-side, hvor forfatterens økonomi og ikke mindst akutte situation kort beskrives. Vedhæft et kort CV på højst én A4-side med udvalgte udgivne værker (inkl. forlagsnavn). Alle oplysninger behandles fortroligt.

Der uddeles dette forår legatportioner af 10.000 kr. og á 20.000 kr.
Opmuntringslegatet er finansieret af ufordelbare ophavsretsmidler modtaget via Copydan Tekst & Node.

Læs mere her: http://litt.eu/opmuntringslegat

Send ansøgningen til: projekt@skoenlit.dk senest 13/5 – 2018 kl. 23:59

Alternativt kan ansøgningen samt CV/værkliste sendes som brev til:
Danske skønlitterære Forfattere
Kronprinsessegade 34 B, 2. sal
1306 København K
(Husk at sende i god tid. Beregn mindst 5 dage med Postnord!)

Alle ansøgere kan forvente svar medio juni.

 

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte