Find oversætter

Høringssvar

I anledning af gennemførelse af Marrakesh-traktaten har Dansk Forfatterforening afgivet høringssvar til lovforslag om ændring af ophavsretsloven

19. marts 2018

Marrakesh-traktaten har til formål at rette op på den ulighed, der er på verdensplan, hvor op mod 285 mio. blinde og synshæmmede pt. kun har adgang til mellem 1 og 7 % af verdens bøger i tilgængelige formater. Direktivet om traktatens implementering skal derfor gennem undtagelser fra ophavsretten sikre bedre adgang til værker, som ellers kun forefindes i ikke-tilgængelige formater, dvs. typisk kun som bogstavtekst, i boghandelen, på biblioteker og i uddannelsessystemet.

Det er et vigtigt og værdigt formål, som Dansk Forfatterforening bifalder. Danske forfattere, illustratorer og oversættere ønsker, at alle borgere har adgang til litteratur.

I en lang række andre lande vil implementeringen af traktaten ikke give anledning til de store problemer, idet den statslige produktion af bøger i formater tilgængelige for syns- og læsehandicappede er begrænset, og idet den kommercielle produktion af f.eks. e-bøger og lydbøger ikke spiller den store rolle på bogmarkedet. Undtagelser fra ophavsretten vil derfor have relativt lille indvirkning på dem, der lever af at skrive bøgerne.

Men sådan er det ikke i Danmark. Her har vi på den ene side et bogmarked, hvor e-bøger og især lydbøger tegner sig for en betydelig – og voksende – andel af bogmarkedet. På den anden side har vi en endog meget omfattende og ambitiøs offentlig produktion af litteratur til syns-og læsehandicappede i regi af NOTA, som i de senere år har opnået voldsom vækst i antallet af brugere og klart tilsigter at dække en betydelig del af den samlede befolknings behov for litteratur.

På den baggrund er det i Danmark særligt vigtigt, at undtagelserne indføres på en balanceret og veldefineret måde. Det er ifølge Dansk Forfatterforening ikke helt tilfældet i det fremlagte lovforslag. Her følger en række nedslag i, hvad der for Dansk Forfatterforening er de mest centrale problemer.

Adgangen til tilgængeliggørelse af værker i andre formater er en undtagelsesregel
Det fremgår af direktivets art. 3, (3), at undtagelsen kun må anvendes “i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller den anden frembringelse og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.”

Dette er en henvisning til tretrinstesten, og Dansk Forfatterforening finder det nødvendigt at gengive dette kriterium i selve lovteksten for at understrege, at undtagelsen kun er nødvendig og relevant, når syns- og læsehandicappede ellers ikke kan få lige adgang til værkerne, f.eks. gennem kommercielle udgivelser i formater tilgængelige for læsehandicappede. Undtagelsen bør med andre ord kun gælde værker, der ikke findes i tilgængelige formater kommercielt. Ellers vil undtagelsen have for vidtgående indvirkning på markedet og dermed på vilkårene for dem, der skriver bøgerne. En undtagelse, der ikke er baseret på tretrinstesten, vil desuden reducere bogmarkedets incitament til at producere tilgængelige formater, således at den offentlige egenproduktion vil stå alene med den opgave at øge litteraturudbuddet for syns- og læsehandicappede.

Uden en solid forankring i tretrinstesten vil man være henvist til den uklarhed, der hersker i lovforslaget, når det gælder undtagelsens anvendelse. I bemærkningerne på s. 24 hedder det således, at det er:
“en betingelse for anvendelsen af undtagelsen, at det pågældende værk gøres tilgængeligt for en person med syns- eller læsehandicap, dvs. at det pågældende ikke-tilgængelige værk skal præsenteres på en alternativ måde […]. Dette betyder, at der ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt format på baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgængelig for en person med syns- og læsehandicap, dvs. som er ‘født’ tilgængelig.”

Uklarheden opstår, når man så i ét og samme åndedrag fortsætter:
“Den pågældende person har dog i denne situation valgfrihed ift., om personen vil indkøbe bogen på det kommercielle marked i det tilgængelige format, eller om personen vil anvende de nye regler til selv at fremstille et tilgængeligt format på baggrund af samme bogtitel i et ikke-tilgængeligt format – fx hvis bogen ligeledes findes på markedet i papirformat.”

Den form for uklarhed er til ugunst for alle de parter, der berøres af undtagelsen. Derfor bør anvendelsen eksplicit baseres på tretrinstesten.

Manglende grundlag for at estimere de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Dansk Forfatterforening finder det stærkt kritisabelt, at der flere steder, s. 19-20, angives, at det offentliges betaling til rettighedshaverne må forventes at blive mindre. Side 17 hedder det endvidere:

“Med henblik på at sikre at kompensationen ikke bliver urimelig høj for de bemyndigede enheder, hvilket kan medføre en væsentlig begrænsning af udbuddet af titler til enhedernes brugere, indeholder forslaget en undtagelse fra kompensationspligten i de tilfælde, hvor skaden for en rettighedshaver er minimal, hvilket også kræves efter direktivets betragtning 14. ”

 

 

Der er i lovforslaget ingen angivelse af omfanget af betalingen til rettighedshaverne i dag, hverken absolut eller relativt i forhold til omfanget af Notas brug. Det hører med, at der frem til i dag slet ikke er sket nogen betaling for en stor del af Notas fremstilling og tilgængeliggørelse af e-bøger frem til og med 2017. Hvad der derimod foreligger dokumentation for i lovforslaget, er at Notas brugergruppe er steget meget og fortsat vil stige. Dertil kommer, at lovforslaget – uanset vores bemærkninger ovenfor om afgrænsningen af brugen af undtagelsen – giver en større adgang for såvel Nota som andre bemyndigede enheder og målgruppepersoner til at fremstille og tilgængeliggøre værker. Derfor finder vi ovennævnte udsagn i allerhøjeste grad misvisende.

Vi finder det ydermere stærkt problematisk i forhold til de kommende forhandlinger om kompensationsniveauet mellem rettighedshaverne og det offentlige, at Kulturministeriet i den angivne bemærkning på side 17 foregriber, at rettighedshaverne skulle få mulighed for at opnå et

kompensationsniveau, som skulle være “urimelig højt” inden for de i forvejen stærkt afgrænsede rammer, der er stukket ud i såvel direktivets som lovforslagets bemærkninger.

Ud over at det er et negativt og subjektivt udsagn – på et ubegrundet grundlag, jf. ovenfor – må udsagnet forstås således, at det også går på summen af den samlede kompensation, der skal betales fra det offentlige til rettighedshaverne. Det bemærkes, at direktivets betragtning 14 handler om, at målgruppepersonerne ikke må pålægges byrder, og ordvalget er igen helt ude af trit med undtagelsens formål og påtænkte rækkevidde i forhold til den begrænsede brugergruppe og det kommercielle marked.

Vi foreslår derfor bemærkningen på side 17 ændret til følgende, som vi mener ligger i tråd med begrundelsen for undtagelsen fra kompensationspligten:

“Med henblik på at sikre at håndteringen af kompensationsordningen ikke bliver urimelig byrdefuld for de bemyndigede enheder, indeholder forslaget en undtagelse fra kompensationspligten i de tilfælde, hvor skaden for en rettighedshaver er minimal, hvilket også kræves efter direktivets betragtning 14.”

For så vidt angår angivelserne på side 19-20 om, at udgifterne for det offentlige forventes at blive mindre, så mener vi, at Kulturministeriet bør indhente oplysninger om, hvad Nota faktisk har betalt til rettighedshaverne i en repræsentativ periode, og derefter fremkomme med et reelt begrundet estimat, der både tager højde for den udvidede ret til tilgængeliggørelse ifølge de nye regler og Notas egne prognoser for stigningen i brugergruppen.

Vederlagsaftaler gennem kollektiv forvaltning
Lovforslaget og bemærkningerne refererer gennemgående til aftaler om vederlag eller kompensation med ‘rettighedshaverne’. Det er fint, men fra Dansk Forfatterforenings side vil vi gerne gøre opmærksom på, at rettighedshaverne ikke er en entydig størrelse, og at det kan være uklart eller ekstremt sammensat, hvem der egentlig er rettighedshavere til så store titelmasser, som der må formodes at være tale om. Her vil det være oplagt at lade sådanne aftaler blive håndteret i regi af kollektiv forvaltning, således at de specifikke rettighedskonstruktioner ikke skal udredes fra titel til titel på baggrund af individuelle forlagskontrakter, men kan håndteres under ét gennem f.eks. Copydan Tekst & Node, der repræsenterer forlag og forfattere/oversættere samlet.

På vegne af Dansk Forfatterforening

Morten Visby, formand
&
Anne Koldbæk, jurist

 

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte