Find oversætter

Fyraftensmøde: Mød de nominerede!

I år indleder BU en ny tradition: Kom og mød de nominerede til Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger!
Det foregår ved et fyraftensmøde i foreningens lokaler i Strandgade tirsdag d. 24. april kl. 19.

Af BU-gruppen - 11. april 2018

Som noget helt nyt har BU-gruppen i år inviteret de nominerede til Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger til at komme og fortælle om deres bøger.

Det er lykkedes os at få i alt syv forfattere og illustratorer til at deltage i arrangementet. Til sammen repræsenterer de fire af de nominerede bøger:

Og de onde lo – amoralske fabler: Ellen Holmboe og Kristian Eskild Jensen

Hest Horse Pferd Cheval Love: Mette Vedsø

Julebestiariet: Benni Bødker og John Kenn Mortensen

Nord: Camilla Hübbe og Rasmus Meisler

De syv forfattere og illustratorer vil præsentere deres værker, og der bliver både mulighed for at bladre og for at stille spørgsmål til de nominerede.

Der vil blive serveret et glas vin og en kop kaffe.

I dagens anledning er man velkommen til at tage en gæst med.

Tid og sted: 24. april kl. 19 i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade 6
Tilmelding til Inge Duelund Nielsen på ingeduelund@gmail.com

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte