Find oversætter

Sæt kryds i kalenderen!

Datoen for BU-gruppens traditionsrige nytårskur er fastsat.
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 19. januar.

Af BU-gruppen - 25. oktober 2017

Det er efterhånden blevet en god tradition, at vi starter hvert år i BU-gruppen med en festlig aften, hvor vi tager det fine tøj på og under stor højtidelighed præsenterer vores udgivelser i året, der gik, for hinanden.
Det er en chance for at mødes og holde sig orienteret og blive inspireret – og ikke mindst er det en mulighed for at applaudere både forfattere, illustratorer og bøger. BU-litteratur modtager generelt for lidt applaus. Det retter vi op på denne ene aften om året.

Alle BU-forfattere og illustratorer er derfor inviteret til på denne måde at skyde det nye arbejdsår godt i gang fredag d. 19. januar 2018.
Alle, der har udgivet i 2017, vil få mulighed for kort at præsentere deres udgivelser for de fremmødte.
Tidspunkt og detaljer omkring tilmelding følger – men sæt allerede nu et stort, festligt kryds i det nye års kalender!

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte