|
Forfattere udsættes for ekstraskat
Som en del af Skatteministeriets forårspakke 2009 har regeringen fra 2011 lagt arbejdsmarkedsbidrag på indtægter fra Copydan, Koda o.l. Royalties vil også fortsat være AM-bidragspligtige.
Biblioteksafgiften er som det eneste fredet, mens det er uklart, hvilke legater der falder ind under bestemmelsen. Dansk Forfatterforening har arbejdet sammen med billedkunstnere, musikere m.fl. på at forhindre denne ekstraskat, men desværre forgæves. Læs nogle af indlæggene til politikere og presse her
Forfattere, der skattemæssigt betragtes som selvstændige, betaler allerede arbejdsmarkedsbidrag. Derfor rammer loven først og fremmest forfattere med lønarbejde ved siden af. Loven forventes vedtaget den 28. maj. Det er desværre endnu ikke muligt at sige, præcis hvordan Skat vil fortolke loven, når den træder i kraft i 2011, men Dansk Forfatterforening vil følge udviklingen nøje.
Ændringer i ophavsretsloven
Den 1. juli 2008 træder der ændringer til ophavsretsloven i kraft. I oktober 2007 udsendte Kulturministeren et udkast til ændringslov. Udkastet blev sendt i høring hos en række interessenter, og Dansk Forfatteforening afgav både et selvstændigt høringssvar, som kan ses på www.danskforfatterforening.dk, og tiltrådte Samrådet for Ophavsrets høringssvar.
Nedenfor vil kort blive gennemgået de ændringer i ophavsretsloven, der har størst betydning for Dansk Forfatterforeningsmedlemmer, herunder også en ændring, der ikke kom; nemlig indførelsen af en arbejdsgiverregel.
Ophavsret i ansættelsesforhold
Begrebet arbejdsgiverregel dækker over en regel, hvorefter en ansats fulde ophavsret til værker, der skabes som et led i et ansættelsesforhold, automatisk overgår til arbejdsgiveren. Ændringsloven indfører ikke en sådan regel. Det vil derfor fortsat være sådan, at omfanget af rettighedsovergangen reguleres af den ansættelsesaftale, den ansatte indgår med sin arbejdsgiver. Er aftalen tavs om rettighedsovergang, følger det af retspraksis, at arbejdsgiveren får overdraget de rettigheder, der er nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed. Spørgsmålet om indførelsen af en arbejdsgiverregel har været grundigt drøftet i det såkaldte "Kapitel 3-udvalg", der nedsattes af Kulturministeren i 2003. I udvalget sad på den ene side repræsentanter for udgiver- og producentside, organiseret i Ophavsretligt Forum, og på den anden side repræsentanter for ophavsmænd og udøvende kunstnere, organiseret i Samrådet for Ophavsret.
Dansk Forfatterforenings formand, Frants Iver Gundelach, har tidligere i Forfatteren løbende orienteret om udvalgets arbejde. Kapitel 3-udvalget afgav sin betænkning i oktober 2006. Betænkningen blev på 528 sider inklusive bilag og indeholder meget utraditionelt ikke en egentlig anbefaling fra udvalget men derimod en grundig redegørelse for de to paraplyorganisationers synspunkter og argumenter. Samrådet for Ophavsret gjorde herefter en stor indsats i kampen for, at ophavsmænd skal bevare deres rettigheder. Samrådet drøftede spørgsmålet om indførelsen af en arbejdsgiverregel indgående med de politiske partiers kulturordførere og udgav i den forbindelse pjecen "Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven". Indsatsen gav tilsyneladende pote, idet et bredt politisk flertal ikke har ønsket at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven.
Tilbagefald af rettigheder
En for Dansk Forfatterforenings medlemmer væsentlig ændring er indførelsen af en ny § 54. Paragraffen erstatter de tidligere meget uklare og svært anvendelige regler om udnyttelsespligt og tilbagefald af rettigheder. Den nye § 54 styrker ophavsmandens retsstilling betydeligt. Efter lovforslagets fremsættelse i Folketinget henvendte Forlæggerforeningen og Musikforlæggerforeningen sig sammen til Folketingets Kulturudvalg med indvendinger i mod den foreslående § 54. Dansk Forfatterforening afgav sammen med UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde) også et skriftligt indlæg til Kulturudvalget med argumenter, der støttede § 54.
Herefter foretrådte både Forlæggerforeningen/Musikforlæggerforeningen og Dansk Forfatterforening/UBVA for Folketingets Kulturudvalg for at uddybe synspunkter. En måneds tid senere kunne vi i Dansk Forfatterforening med tilfredshed konstatere, at det fremsatte forslag til § 54 var blevet vedtaget. Den nye § 54 lyder således: "Erhververen har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder. Ophavsmanden kan bringe aftalen til ophør med 6 måneders varsel i det omfang, udnyttelsen ikke er iværksat inden 3 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Dette gælder dog ikke, hvis udnyttelsen iværksættes inden varslets udløb. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges, medmindre der alene er tale om en ændring af de angivne tidsfrister."
Paragraffen indebærer, at et forlag, der har fået overdraget udnyttelsesrettigheder fra en forfatter, oversætter eller illustrator, har pligt til at udnytte rettighederne inden tre år fra det tidspunkt, hvor ophavsmanden afleverede sit værk. Sker udnyttelsen ikke inden 3 år, kan ophavsmanden kræve sine rettigheder tilbage. Har en forfatter således overdraget retten til at udnytte et værk både som almindelig bog og som lydbog, og har forlaget efter de 3 år kun udgivet den almindelige bog, kan forfatteren kræve lydbogsrettighederne tilbage. Ophavsmanden har pligt til at give erhververen en frist på 6 måneder. Det betyder, at et forlag - efter modtagelse af ophavsmandens meddelelse om, at aftalen bringes til ophør - har 6 måneder til at iværksætte udnyttelse. Gør forlaget det, går rettighederne ikke tilbage. § 54 udelukker ikke, at der parterne imellem kan være indgået særlig aftale om udnyttelse, som selvfølgelig skal overholdes.
De fleste forlagsaftaler indeholder en 12-måneders udgivelsesfrist for så vidt angår ordinærudgaven. Denne frist gælder naturligvis, hvis den er aftalt, og en overskridelse vil indebære, at forlaget misligholder forlagsaftalen væsentligt. Forfatteren opnår dermed ret til at hæve aftalen og kræve erstatning. Den nye § 54 er ufravigelig. Man kan derfor ikke i en forlagsaftale skrive ind, at paragraffen ikke skal gælde. Fraviges kan dog tidsfristerne, og det er således tilladt at forlænge perioden på 3 år til for eksempel 4 år og dermed give forlaget en lidt længere udnyttelsesfrist. § 54 får kun virkning for aftaler, der indgås efter den 1. juli 2008.
Aftalelicens - § 50
Ændringsloven udvider aftalelicenssystemet og gør det lettere at indgå aftaler om masseudnyttelse af ophavsrettigheder. Når en kulturinstitution ønsker masseudnyttelse af værker opstår der ofte problemer i forbindelse med klareringen af rettigheder. Det skyldes, at det er meget vanskeligt og ofte umuligt at identificere alle ophavsmændene til de værker, der findes i kulturinstitutionernes samlinger. Ændringsloven indfører en generel adgang til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning. Det betyder, at en kulturinstitution, for eksempel Det Kongelige Bibliotek, vil kunne indgå aftale med en repræsentativ organisation, for eksempel Dansk Forfatterforening, om online tilrådighedsstillelse af bibliotekets samling.
Stine Brandenhof Rifsdal advokat
|
