Publikum
Jeg kom tilfældigvis forbi en cafe i København forleden; uplanlagt og ganske spontant, oprindeligt på jagt efter ord og billeder og en passende stemning, hvor jeg kunne gemme mig i for et øjeblik. 

Ture ud i det københavnske har altid været en inspirationskilde for mig. Ved disse ture føler jeg mig ofte blive opslugt af de smalle og  menneskefyldte gader og stræder. På disse ture er det  som at høre en konge hilse på folket fra sin hestevogn, der rasler på brosten, eller høre sporvognen fløjte fodgængerne væk fra H. C Andersens Boulevard.  

På cafeen var der digtoplæsning. En stemme fortalte med lyriske toner, at alle, der turde kalde sig digtere for et øjeblik, var velkommen til at stige ombord på poesiens vogn. Jeg satte mig ved et hjørne med en øl og lovede mig selv at være publikum. Idet digterne kom på scenen, en efter en, med ord efter ord, og med stemmer, der borede sig igennem publikum, udvandrede mine tanker fra stedet og efterlod en skikkelse på cafestolen: Jeg huskede det øjeblik, hvor jeg læste mine første digte op for mit første publikum som 12-årig. 

Mit første publikum bestod af min storebror og storesøster.
Min storebror var mere erfaren inden for poesi. Han  kunne flere digte udenad af den kendte tyrkiske digter, Nazim Hikmet, som var en af tidens mest læste digtere. Min storebror fik ti lira af mig for at høre på et af mine digte. Beløbet inkluderede dog også en kort kommentar, og gerne en omlæsning, hvis min stemme ikke kunne bære ordene ved første oplæsning.
Jeg arbejdede hårdt på at være en god oplæser, og jeg havde øvet mig flere gange inden jeg kom på scenen. For at undgå ballade med mig, var min bror som regel grundig i sin kritik. De dage, hvor han var ekstra opmærksom på mine ord, sad han med papir og blyant. De gange jeg havde lært digtene udenad, stirrede jeg på hans noter, mens jeg kastede ordene fra mig.
Min søster var  en mindre kompetent lyriklæser. God poesi for hende skulle helst handle om kærlighed og stort set ikke andet. Fordi hun ikke var kompetent nok, fik hun kun halvdelen udbetalt af, hvad min bror fik. Det lille beløb på 5 lira passede hende udmærket. For at hun ikke skulle kede sig, skrev jeg ofte et kærlighedsdigt, når hun alene var publikum på mit værelse. Jeg forventede ikke, at hun skulle kommentere, men hun skulle blot sige "godt", "mindre godt" eller "dårligt". Hvis jeg kun havde to og en halv lira, lukkede hun sit ene øre, og jeg rykkede mig tættere på det andet øre, som jeg jo havde betalt for at få til at lytte.
Min mor forlangte ikke betaling for at lytte til mine digte, men jeg måtte love hende, at mine digte ikke var kommunistiske, altså antireligiøse. Hun var i forvejen ked af de bøger min bror læste, som var tænkt og skrevet af de forbandede ateister.

Sådan lærte jeg at læse digte op - ved at betale for mit publikum. Den dag i dag tænker jeg, at pengene var godt givet ud!

Da jeg vendte tilbage til mig selv på cafestolen, sprøjtede nattens digtere stadigvæk rummet til med ord. Deres stemmer var meget poetiske. Jeg skyndte mig at bestille en stor øl i en fart.  

Af Adil Erdem, medlem af F-gruppen, L-gruppen og BU-gruppen.

  • Nazim Hikmet, tyrkiske digter, døde i eksil i Rusland i 1959   

 

 
Kommentar
Tilføj ny Søg
Vestegnen
Egon 2010-02-10 17:40:20

Kære Adil
Du skrev forleden at du var på en skole et sted på
"Vestegnen." Hvor er det? Er det Vestjylland, eller er det bare et sted
i Ballerup, fordi det hele set fra Københavns centrum? Du, som kender alverdens
udkanter, må kunne svare på dette provinsielle spørgsmål.
kh
Egon
Adil Erdem 2010-02-11 20:41:23

Kære Egon,

Det er jo et spørgsmål for sig selv. Mon ikke vi kan klare det
over et glas vin når vi mødes i DFF næste gang. Jeg giver.

Bedste hilsner

Adil
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Titel:
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

Sidst opdateret ( Monday 15. February 2010 )
 
Saturday, d. 13.03.2010 | 15:00 - 00:00
Årsmøde i S-styrelsen
Tuesday, d. 16.03.2010 | 15:00 - 17:00
Seniorgruppen
Thursday, d. 18.03.2010 | 17:00 - 19:00
Rød sofa
Saturday, d. 20.03.2010 | 10:00 - 16:00
Terrorismen og den politiske thriller - agentroman som fagbog

Skrivebloggen

Den kommende generation af læsere
Den trykte bog er ved at blive udkonkurreret – suppleret? – af e-bogen. Betyder det større eller mindre interesse for litteraturen? Umuligt at vide – men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi – bøgernes bagmænd – selv gør en indsats mht. den litterære opdragelse – og al opdragelse begynder med børn. 

 
Læs videre...
 

Forfatteren

 

Forfattern nr. 1 2010
 Dansk Forfatter-
forenings nye blad
er udkom-
met den 8. feb.
2010.
RocketTheme Joomla Templates