Hvis du klikker på linket nedenfor bliver du ført direkte til et svar på spørgsmålet
Hvordan opnår man ophavsretlig beskyttelse?
I Danmark gælder ingen formkrav for at opnå ophavsretlig beskyttelse af et værk. Ophavsretten træder i kraft i forbindelse med skabelsen af værket - ophavsretten til en bog opstår mens den skrives - og kræver således ingen registrering eller lignende for at opnå gyldighed.
Hvor finder jeg Ophavsretsloven?
Ophavsretsloven finder du her. Læs om de ophavsretlige regler på Kulturministeriets Infokiosk.
Læs mere om ophavsret i bogen "Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister" af Morten Rosenmeier. Bogen kan købes eller downloades gratis her.
Hvad beskytter ophavsretten?
Den som skaber et værk hvad enten det er litterært eller kunstnerisk, nyder ophavsretlig beskyttelse efter Lov om Ophavsret.
Eksempler på ophavsretligt beskyttede litterære værker er romaner, noveller, digte, faglitterære skrifter, oversættelser, illustrationer mv. Private breve, vil oftest være ophavsretligt beskyttet og offentliggørelse af andres breve kræver samtykke fra afsenderen.
Ophavsretten beskytter værker, som besidder såkaldt værkshøjde. Skal man vurdere, om et værk besidder værkshøjde kræver det en konkret vurdering af, om værket er et resultat af ophavsmandens selvstændigt skabende indsats. Kravene til værkshøjde er ikke strenge efter dansk ret. Der er ikke krav om, at ophavsmandens værk skal besidde en bestemt kvalitet for at opnå beskyttelse - "dårlig" kunst er således også ophavsretligt beskyttet.
Hvad indebærer citatretten?
Når et værk er offentliggjort, er det tilladt for andre at citere fra værket. Når man citerer fra et ophavsretligt beskyttet værk kræves det, at det sker i overensstemmelse med såkaldt god skik og kun i det omfang det er nødvendigt. Om et citat er i overensstemmelse med god skik skal altid vurderes konkret.
Det er som hovedregel ikke god skik at citere hele værker. Det betyder, at man ikke frit kan citeres fra malerier, tegninger, fotografier, skulpturer o.l. Ligeledes vil det oftest være i strid med god skik, hvis citatet anvendes i reklamesammenhæng, kommercielt eller politisk øjemed.
Læs mere om god citatskik i tekster i Kulturministeriets pjece herom på http://www.infokiosk.dk/
I visse tilfælde vil det være både umuligt og yderst besværligt for brugere af ophavsretligt beskyttede værker at indhente samtykke til udnyttelsen fra samtlige ophavsmænd. Dette gælder særligt i tilfælde af masseudnyttelse, for eksempel udsendelse i radio og tv, kabelviderespredning og kopiering på uddannelsesinstitutioner.
For på den ene side at tilgodese brugernes ønske om adgang til at udnytte de pågældende værker og på den anden side samtidig sikre ophavsmændenes rettigheder, findes der i Ophavsretsloven bestemmelser om såkaldte aftalelicenser. Bestemmelserne medfører, at en repræsentativ organisation af ophavsmænd til en bestemt type værker kan indgå kollektive aftaler med en bruger om værksudnyttelse inden for et specifikt område. Aftalen får ikke alene virkning for medlemmerne af organisationen, men også for andre ophavsmænd til samme type værker.
Et eksempel på aftalelicens er de tidligere gældende aftaler mellem DR og Dansk Forfatterforening (via Foreningen Radiokassen) om oplæsning af litterære værker i radio og tv. Aftalerne var ikke kun gældende for Dansk Forfatterforenings medlemmer, men også for forfattere der ikke var medlem, herunder udenlandske forfattere.
Tvangslicenser - hvad er det?
Enkelte bestemmelser i ophavsretsloven indskrænker på baggrund af samfundsmæssige hensyn ophavsretten - de såkaldte tvangslicensbestemmelser.
Disse bestemmelser giver visse brugere adgang til at udnytte værker på nærmere angivne måder uden samtykke fra ophavsmændene eller repræsentative organisationer. En ophavsmand, hvis værk udnyttes i henhold til en tvangslicens har dog krav på vederlag.
Et eksempel på en tvangslicens er ophavsretslovens § 17, der muliggør Danmarks Blindebiblioteks fremstilling af lydbøger til syns- og læsehandicappede personer.
Hvad er biblioteksafgift, og hvordan får jeg del i den?
Læs mere ved at klikke her
Hvad er Nationalbibliografien?
Nationalbibliografien defineres som fortegnelser over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et land. Den kan omfatte dels retrospektive bibliografier, dels løbende bibliografier over nyudgivne dokumenter. Se mere på det kongelige biblioteks hjemmeside: www.kb.dk.
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.
Hvad er DBC, Dansk Biblioteks Center?
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.
|
