Find oversætter

Gå i kødet på Bibelen

OBS! Kurset er bygget op over 2 x fredag-lørdag.
6.-7. april og 4.-5. maj kl 10.30 – 16.30

Det er en forudsætning at man tilmelder sig begge forløb.

Bibelen og Anna Karenina har det til fælles, at de begge findes som bøger, og kan lånes på biblioteket. Forskellene er bare, at 1) det har taget et par tusinde år at skrive Bibelen, 2) at Bibelen har ikke bare en, men mange forfattere, hvoraf de fleste er ukendte, 3) at en stor del af Bibelens tekster ikke er blevet til ved en forfatters skrivebord, men først har eksisteret som mundtlige fortællinger og i forskellige versioner, 4) at der sådan set ikke findes ’én bibel’, men flere forskellige udgaver af nogenlunde samme samling af kildetekster.

Bortset fra alt dette og lidt mere, kan både Bibelen og Anna Karenina læses som enhver bog kan læses, fra første til sidste side. Diskuteres, fortolkes og kritiseres. Og kurset – Gå i Kødet på Bibelen – handler om netop dette. At læse Bibelen som en tekst.

Kurset er bygget op over 2 x fredag-lørdag. Hver formiddag består af en forelæsning og hver eftermiddag består af mere tematiske læsninger, hvor der dykkes ned i udvalgte tekstafsnit. De tematiske læsninger er udvalgt således, at temaerne findes i både Det gamle og Det nye Testamente. Deltagerne forventes på forhånd at have læst Bibelen.

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

NB! Et identisk kursus blev afholdt i 2017 – der er altså ikke tale om en fortsættelse.

 

Underviser(e)

Hans Jørgen Lundager Jensen

dr.theol. og professor i Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Forskningsområder og emneord: Israelitisk religion: myter, kult, deuteronomisme, Religionsvidenskabens teorihistorie: generel religionsteori og strukturel myteanalyse, René Girards religionsteori og evolutionær religionshistorie.

Anne Katrine de Hemmer Gudme

professor (MSO) og ph.d. i Det gamle Testamentes eksegese, Afdeling for Bibelsk Eksegese, Teologisk Fakultet, Københavns Universitetet
Forskningsområder og emneord: Gammeltestamentlig religion, Offerkult, Votivpraksis, Ritual og moral, Mad og drikke i Bibelen, Sex og vold i Bibelen, Ritualer og magi

Jesper Tang Nielsen

lektor og ph.d. i Det nye Testamentes eksegese, Afdeling for Bibelsk Eksegese, Teologisk Fakultet, Københavns Universitetet
Forskningsområder og emneord: Johannesevangeliet, Semiotik og strukturalisme, Apokryf litteratur

Gitte Buch

lektor og ph.d. i Det nye Testamentes eksegese, Afdeling for Bibelsk Eksegese, Teologisk Fakultet, Københavns Universitetet
Forskningsområder og emneord: Johannesevangeliet, Antik filosofi, Hellenismen, Kønsstudier, Hermeneutik, Postcolonial studies

Kasper Bro Larsen

lektor og ph.d. i Det nye Testamentes eksegese, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Forskningsområder og emneord: Evangelierne som litteratur, Dødehavsrullerne, Visdomslitteratur, Bibelske genskrivninger, Antikkens litterære konventioner, Det Nye Testamentes tilblivelse, Evangeliernes Jesusportrætter, Den historiske Jesus, Johannesevangeliet

Laura Feldt

lektor i Religionsstudier på Institut for Historie, Syddansk Universitet, ph.d. i religionsvidenskab og cand.mag. i assyriologi
Forskningsområder og emneord: Jødedom, Kristendom, Religion i Mesopotamien, Religionsfænomenologi: Religion og rum, Religion og naturforhold, Populærkultur: Religion og fantasy

Pablo Llambías

underviser og forfatter, tidligere rektor på Forfatterskolen, forfatter til bl.a. Natteskær (roman 2017), Skrivning for begyndere (faglitteratur 2015), Standardprædikenen (faglitteratur 2014), Hundstein (sonetter 2013), Sex Rouge (sonetter 2013), Monte Lema (sonetter 2011)

Tilmelding

Fortryd

Alle felter skal udfyldes

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte