Program:
Oplæg af Else Marie Wiberg Pedersen, Associate Professor, PhD, Aarhus Universitet om Luther og de strømninger, der førte frem til reformationen
Else Marie Wiberg Pedersen vil komme ind på nogle af de strømninger og samfundsmæssige nyudviklinger, der førte frem til Luthers reformation. Man kan i det 16. århundredes begyndelse iagttage et kompleks af forskellige udviklingsstrenge, bl.a. bibelhumanismen og kirkeøkonomien, som tilsammen bringer Luther frem til sin nytænkning (selv ville han sige tilbageførelse til grundlaget) af teologi og kirke. Måske er det netop dette kompleks af udviklinger, der gør, at Luthers reformforsøg – til forskel fra de tidligere forsøg gennem middelalderen – slår så stærkt igennem og sætter Europa i brand.
Reformationstidens Viborg og Hald
Byvandring i Danmarks første protestantiske by, Viborg med middelalderarkæolog Jesper Hjermind
Besøg på Bogtrykmuseet Viborg med bogtrykker Per Nørhaven med fokus på bogtrykkerkunstens vigtige rolle i reformationen
Besøg ved udgravning fra reformationstiden på Hald III med middelalderarkæolog Jesper Hjermind
Galgen og baljen’ – oplæg af forfatter Maria Helleberg om forandringer, fordele og ulemper ved at skifte til protestantismen og herunder kvinders stilling efter reformationen
Reformationen bød på et helt forandret samfund, fra top til bund. Ny viden spredtes og blev taget i brug. Gamle normer rykkedes. Og i den umiddelbare efter-reformatoriske periode gik de nye – nu rent verdslige – magthavere i gang med at rydde op. Slut med pjat og bollen udenom i smug. Mænd skulle hænges og kvinder druknes for utroskab. Men det fik en ende – fordi selv de fineste borgere i byerne engang imellem skejede ud. Følg den knortede, forbavsende vej fra katolicisme til den fuldt udfoldede protestantisme, gennem 1500-tallet.
’Reformation som erindringssted og i kunsten’ – oplæg af Carsten Bach-Nielsen, lektor, Aarhus Universitet
Ingen kan huske reformationen, men alligevel erindrer vi den. Hvad er det så, vi erindrer, fejrer, hylder, iscenesætter? Hvad er det for ord, vi sætter på papiret? Hvilke streger er det, vi bruger til at tegne et billede af reformationen med? Det er givetvis ikke reformationens egne, men vore, eftertidens. Erindring er nemlig en konstruktion, en kreativ handling, der som oftest skaber fortiden i den form, vi gerne vil have den. Hver tid har således sin reformation. Vi vil afsøge erindringsstedet reformation gennem århundrederne og se, hvad det var man investerede i fejringerne, i fastholdelsen af mindet. I Viborg er det en særlig historie, fordi erindringskulturen her er æltet sammen med byens historie. Det var her gnisten til reformationen sprang – og det var her gløden antændte til den brand, der lagde reformationsbyen Viborg øde i 1726. Da byen havde rejst sig i 1730 var det med en ny fortolkning af historien. Carsten Bach-Nielsen vil fortælle om forvaltningen af reformationsarven frem til 1936, da Danmark var del af en verden der hastede mod en ny katastrofe antændt af vore naboer i syd.
Tilmelding inklusive en begrundet ansøgning sendes senest 20. april til: kursus@danskforfatterforening.dk
Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.
