Find oversætter

Månedens fagforfatter: Erik Møller Andersen

“Det at skrive, det at eksperimentere og forme ord og sætninger til en fortælling, der til slut bliver til en bog, det er tæt på at være ren lykke.”

Af De faglitterære - 29. november 2017

 

Hej Månedens medlem – vil du præsentere dig for os?

Min vej mod målet, at blive forfatter, gik over Grønland, hvor jeg skrev min første bog ved nattetid som Aircraft Dispatcher på en amerikansk base på Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) med Nordlysene som lyskilde og med Indlandsisen som kølende element ved sommertid. 30 minusgrader blev for meget, hvorfor jeg flyttede adressen til The Outback of Australia, hvor jeg tog et job som Jackaroo, kvæg- og fårefarmerelev. Efter at have redet på halvvilde heste, samlet kvæg og flyttet 8000 får, arbejdet som postbud og bryggeriarbejder og surfet på Bondi Beach i Sydney, bestemte jeg mig til at ’gå hjem’ via ’The Drug Route’ med bus, tog og skib og endte efter et halvt år i København.

Siden da er det blevet til 20 år som folkeskolelærer på Sankt Annæ Gymnasium, elefanttræner-elev for tempelelefanter i Kerela i Syd Indien, sukkerrørs-høst-arbejder på Fiji og 6 år som underviser for Mellemfolkeligt Samvirke på Mutindwa High School på Mount Kenya direkte på Ækvator og som seminarielærer på Nkrumah Teachers Training Centre på Zanzibar i Tanzania, 4 år som Formand for Dansk Fægteforbund, 5 år som redaktør for MS-bladet FRIVILLIG og oplysningsudstillinger i Dar es Salaam og i København om Dagligdagen for beboerne i Stillehavet, i Indien og i Kenya. Det sker, at debatindlæg bliver bragt i Information og Politiken.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

At være rejselitteratur fra forskellige steder i verden, om at bo og arbejde (en slags feltarbejde) og om at blive så ’lokal’, som det er muligt med kortere eller længere ophold fra måneder til flere år.

F.eks. på Elefant-øen midt i Nilen, hvor vi flyttede ind i et Nubisk Hus og blev en del af familien i 3 måneder.

Eller som i Varanasi på bredden af Ganges, hvor vi boede i et slags tempel og blev en del af det daglige liv på trapperne ned til floden.

Et tredje eksempel er fra Vauvau på Tonga. Her boede vi hos høvdingens søster og kom tæt på madlavning i jordovne og tæt på fremstillingen af kavadrikken, som er en vigtig del af det religiøse og rituelle liv på stillehavsøerne. Vi så og hørte, hvordan peberbuskens rødder stødes, bankes og forandres til pulver, ved hjælp af maskinkraft og en masse larm, der vækkede os tidligt om morgenen. Som kompensation blev vi budt på kavadrikken om aftenen. Vi sagde Ja tak!

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Bogen Jackaroo – Forlaget Shikamuu 2015 – er min anden bog om Grønland, Australien, Stillehavsøerne, Kamelmarkedet i Sudan, Djibouti, Mombasa, Kenya, Egypten etc. etc.

 

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Thor Heyerdahl – ’På Jagt efter Paradiset’ -1938 – Et ophold på Sydhavsøen Fatuhiva i 1937. Et års ophold, som Thor Heyerdahl selv betragtede som hans livs største eventyr. Derfor.

Kirsten Hammann med ’Ofte stillede Spørgsmål’, Gyldendal 2017, fordi hun har et let behageligt forfriskende flow og leverer en masse ikke før beskrevne sandheder.

Jens Nauntofte: ’Minefelter’, Politikens Forlag 2017. Jens Nauntofte var journalist, freelance udenrigskorrespondent og forfatter. Min interesse ligger især i Nauntoftes beretninger om krigene i Mellemøsten og amerikanernes Vietnam-krig.

Naomi Klein: ’Chock Doktrinen’ – Forlaget Klim 2008. Fordi Naomi Klein argumenterer og leverer skarpe politiske sandheder om USA.

Hvad skriver du på lige nu?

Vietnam og Kroatien.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Første trin er Øbro Svømmehal fra klokken fra 7 til 9 morgen og at klare 20 baner med efterfølgende opløftende debat i saunaen sammen med svømmegruppen. Svømningen er vigtig, men det sker at opholdet i saunaen er endnu vigtigere end arbejdet i bassinet. Det er som at være tilbage i Romertiden med senatorernes varme bade og diskussioner. Andet trin er de kolde brusebade efter saunaen, og tredje trin er, hvor jeg møder op ’høj’ ved Sortedamssøen til en stor kop varm cappuccino, med ’one shot’ og avisen på Den franske Café for derefter at vende tilbage til skrivebordet nu afslappet og fyldt op med inspiration og fornyet energi.

Jeg kan kun skrive, hvis jeg er fysisk og mentalt afslappet og i godt humør. Klokken bliver tæt på 01, før jeg lukker computeren, slukker lyset og falder om.

Det at skrive, det at eksperimentere og forme ord og sætninger til en fortælling, der til slut bliver til en bog, det er tæt på at være ren lykke.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

Min research består i et ophold i det land jeg vil skrive om, f.eks. Varanasi, Indien i 3 måneder eller Zanzibar i 3 år. Derefter tilbage til skrivebordet, til computeren og udsigten over Garnisons Kirkegården.

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Jeg er godt tilfreds. Jeg er meget positiv. Der kommer bøger hver dag om ny viden hele spektret rundt: Om børn, unge, ældre, om Uddannelse, Sundhed, Ulandshjælp, FN etc. etc.  Og det bruges. Et eksempel: Tidligere gik Ulandshjælp til familier i Kenya, hvor manden i landsbyen omgående drak alle pengene op – og pengene var spildt.  Senere på grund af mere oplysning via fagblade og fagbøger, blev ulandshjælpen tildelt kvinderne – ikke mændene, og forandringen var mærkbart positiv.

 

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte