Find oversætter

Månedens fagforfatter: Hanne Fabricius

“Jeg elsker at fortælle, og jeg prøver meget bevidst på ikke at være docerende, for er der noget, som kan ødelægge en historie, så er det den bedrevidende fortæller, som taler ned til sit publikum.”

Af De faglitterære - 31. december 2017
Hej Månedens medlem – vil du præsentere dig for os?

Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg arbejder som freelance i min egen lille virksomhed Tyra med at formidle Københavns historie via foredrag, undervisning og især byvandringer for børn og voksne (www.tyra.dk). Jeg er uddannet arkæolog med speciale i Københavns middelalder, og jeg var i gang med en ph.d. om samme emne, da jeg i 2001 blev ramt af en lastbil og sygemeldt i tre år. Ph.d.-en røg, men til gengæld fik jeg fat i min gamle drøm om at leve af at skrive og fortælle, og det må siges at være lykkedes. Ud over faglitteratur skriver jeg også børnebøger, hvor jeg her bruger min historiske viden i et vildt fantasiunivers. Som menneske har jeg altid været delt i to med en meget videnssøgende forskerside og en vild kreativ side. Det var meget svært for mig som yngre at vælge mellem de to sider, for det troede jeg, at jeg skulle. Men som moden kvinde er det lykkedes mig at koble dem sammen til en frugtbar hel side, som jeg i dag bruger meget kreativt i mit arbejde.

Inden for medieverden medvirker jeg som deltager på det ene hold i DR-Ks Historiequizzen, som i den nuværende form er blevet sendt siden 2015. Jeg blev headhuntet til programmet i 2014, og det er fantastisk at være med i. Blandt andet er det en berigelse at være sammen med ligestillede indenfor mit fagområde, da man som freelance forfatter og fortæller ofte ikke har kolleger.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

Mine bøger er populærvidenskabelige, historiske bøger om København med tryk på videnskab, idet jeg researcher alt men ikke laver et tungt noteapparat. Til gengæld er mine kilder skrevet ind i teksten, og der er fyldige litteraturlister, der også kan hentes på min hjemmeside. Min holdning er, at viden skal være for de mange i stedet for de få, da jeg ved af erfaring, at der er en bred historisk interesse blandt mange mennesker. De kommer gerne og lytter og læser, hvis man kan skrive og fortælle, så de bliver fanget af de gode historier og gerne krydret med humor. I min verden er historien nemlig ikke en tør, vissen fortælling, som mange af os desværre oplevede i vores skoletid. Det samme gælder mine børnebøger, hvor det simpelthen handler om at fange børnenes interesse, så de bliver hængende og får lyst til at udvide deres horisont.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Jeg har ikke en specifik bog, som er den mest betydningsfulde af dem alle. Men i december genudgav jeg min bog fra 2006 Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København – Inden for middelaldervolden på mit eget lille forlag Tyra. Den er bind 1 i en serie på p.t. to bøger. Bogen blev hurtigt udsolgt, og siden er jeg blevet spurgt, om jeg ikke snart genudgav den. I oktober 2017 tog jeg beslutningen og opdaterede bogen med de seneste arkæologiske udgravninger fra Metrobyggeriet og bekostede selv udgivelsen, som forhåbentlig tjener sig ind igen, så jeg kan finde midler til at udgive min næste bog.

Min bog om Istedgades historie, Istedgade. Porten til Vesterbro, er også en bog, som står mit hjerte nært, da jeg har boet i og omkring Istedgade siden 1981, og allerede blev dybt forelsket i gaden, da jeg først flyttede dertil. Bogen beskriver Istedgades og Vesterbros historie fra midten af 1800-tallet og op til nutiden, det vil sige fra arbejderkvarter til den nuværende hipsterbydel. Endelig er jeg glad for min børnebog i serien Tidsdetektiverne Øgledronningens forbandelse, der fortæller om tre børn, der tager tilbage til biskop Absalons København, hvor de kæmper mod en masse onde kræfter, som de selvfølgelig vinder. I mine børnebøger kan jeg skrive mine egne fantasier om, hvordan verden tidligere så ud, baseret på min arkæologiske baggrund og dekorere den med fantasivæsener og parallelverdener med mere.

Hvorfor skriver du faglitteratur?

Det korte svar er, at jeg simpelthen ikke kan lade være. Jeg elsker at fortælle, og jeg prøver meget bevidst på ikke at være docerende, for er der noget, som kan ødelægge en historie, så er det den bedrevidende fortæller, som taler ned til sit publikum. Jeg vil gerne åbne både børns og voksnes øjne for, at det er vigtigt at kende sin historie for at forstå nutiden, idet historien går i bølger. Derfor vil jeg heller ikke ligge mig fast på at skrive en bestemt form for bøger, da nutiden inspirerer mig i lige så høj grad som fortiden, og ofte kan de to kobles til nye tanker.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Jeg læser mange forskellige forfattere både inden for mit eget fag og andre fag. Jeg er generelt et meget nysgerrigt og søgende menneske, der er åben for mange tolkninger af verden og Universet. Det er ikke kun faglitteratur, som inspirerer mig, da skønlitteraturen også har mange muligheder. Men forfattere som Tor Nørretranders, Jeanette Varberg og andre, som kan formidle videnskabelige emner, så de ikke kun er forbeholdt en eksklusiv publikumsgruppe, bliver jeg altid inspireret af.

Hvad skriver du på lige nu?

Jeg har gang i flere skriverier bl.a. bind 2 i Tidsdetektiverne, hvor børnene denne gang kommer en tur til både Carnac og Stonehenge i den keltiske jernalder. Ud over andre småting har jeg lavet research til bind tre af serien Gader og mennesker, som jeg håber på at få tid til at skrive, og råd til at udgive. Det er svært at søge midler til udgivelser om Københavns historie hos Statens Kunstfond, da Københavns historie anses som lokalhistorie.

Endelig skriver jeg på noget nutidigt omkring integration, hvor jeg samler en række af de gode historier om de mange mennesker, som er lykkedes med deres liv i Danmark. Det gør mig trist, at mange medier kun fokuserer på de negative ting, da vi i vort lille land ligesom i andre lande altid har haft indvandring, som har beriget vores kultur og udvikling. Plus vi har selv rejst ud og rejser stadig ud til andre lande og kontinenter. Mennesket har altid rejst, og det vil det fortsætte med at gøre. Uden andre kulturelle påvirkninger var vi ikke nået særlig langt herhjemme, derfor er nye pust fra andre som nye krydderier i maden.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Mit arbejdsliv kører ikke efter en fast skabelon, da mine foredrag og byvandringer er meget sæsonbestemte. I de perioder, hvor jeg er meget ude og formidle og ofte flere gange per dag, skriver jeg sjældent, da jeg bliver meget drænet af det på det mentale plan. I andre perioder har jeg måske en til to måneder, hvor jeg ikke skal ud og fortælle, og her kan jeg så koncentrere mig om at skrive. Generelt står jeg tidligt op, da jeg skriver bedst om morgenen og om formiddagen. Jeg er enlig mor, så alt skal passes ind i en større sammenhæng. Jeg savner meget mine skriveperioder, når jeg er ude, men efter en periode så savner jeg også at komme ud og fortælle, for ofte oplever jeg midt i et foredrag, at jeg får nye tanker og ideer om, hvordan fortiden måske også så ud på et givent tidspunkt.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

I de perioder hvor jeg arbejder meget med foredrag og byvandringer, bruger jeg mine frie timer på løbende at læse og opdatere mig med nyt indenfor mit fag og laver noter. Når jeg herefter skal skrive, er meget af tankearbejdet simpelthen på plads, selv om jeg undervejs altid researcher videre, for mange ting opdager man først, når man sidder midt i skriveprocessen.

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Faglitteraturen har fine vilkår i Danmark, hvor den når ud til mange mennesker. Selv om jeg ikke har et stort forlag i ryggen, kan jeg se, at mine bøger sælger stille og roligt fra mit eget lille forlag, og jeg er ikke bange for fremover at udgive mine fagbøger selv.

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte