Mange af os kender Island som et land med vulkaner og gejsere, og derudover kender mange også de berømte islandske sagaer. Sagaerne fortæller om helte, intriger og slægtsfejder i vikingetiden og ses også som Nordens unikke bidrag til verdenslitteraturen.
Sagntraditionen forekommer imidlertid også uden for den nordiske kulturkreds. Jeg er selv født og opvokset med de kurdiske sagn på den anatolske højslette, hvor sagn som ’Meme Alan’ har været kendt siden antikken, ligesom den klassiske kurdiske fortælling ’Mem og Zin’ udgør det kurdiske modstykke til ’Romeo og Julie’.
Litteraturen overses
I Vesten bliver kurderne ikke forbundet med disse overleveringer, men alene set som aktører i diverse mellemøstlige konflikter, og deres kulturelle og litterære baggrund ignoreres konsekvent. Jeg oplever det selv, når jeg i arbejdsmæssig eller privat sammenhæng møder andre, der ikke er kurdere.
Selvfølgelig går en del af de afklarende spørgsmål så på kurdernes skæbne som et splittet folk og deres respekterede kamp mod IS. Dette fokus på storpolitik gør, at jeg ikke får anledning til at komme ind på den kurdiske litterære kulturarv, som desuden er fuldkommen ukendt i den brede offentlighed. Den manglende viden skyldes især, at der i Danmark ikke findes særlig meget litteratur skrevet af indvandrere. Især kurdisk litteratur glimrer ved sit fravær til trods for, at kurderne udgør den største indvandrergruppe i Danmark og på verdensplan anslås at tælle 35-50 millioner mennesker.
Ingen samlet nation
Det skyldes især, at kurderne gennem tiderne ikke har kunnet danne en fælles nation og således ikke har kunnet synliggøre sig; i stedet kommer kurderne ind på nethinden ved nyheder om både, der synker i Det Ægæiske Hav, og tragiske dødsofre som den treårige dreng Alan, som druknede, og hvis foto indvarslede migrantstrømmen i september 2015. Også her fremstod kurderne som indbegrebet af fortabte og traumatiserede flygtninge på flugt fra et tyrannisk styre langt væk fra hjemstavnen.
Dette billede af kurdere har forhindret den danske offentlighed i at få kendskab til den rige kurdiske mundtlige fortælletradition og litteratur. Denne rige fortælletradition genspejles i værkerne af Yasar Kemal, den verdenskendte tyrkiske forfatter af kurdisk oprindelse. Hans sagn, myter og fortællinger fra barndomsbyen blandes i en kunstnerisk cocktail med tilsat realisme.
Når denne rige kurdiske mundtlige tradition ikke er lige så velbevaret som de islandske sagaer, skyldes det, at den kun er nedfældet skriftligt i meget beskedent omfang. Den er dog ikke gået helt i glemmebogen hos nyere generationer.
Mundtlige fortællinger
Selv husker jeg fra min barndom i min barndomsby Kusca i Tyrkiet den mundtlige fortælletradition som meget rig. Det skyldes til dels analfabetisme og til dels en fraværende litterær skriftkultur og manglende adgang til moderne viden og teknologi. Dertil kom vægten af århundreders undertrykkelse og nomadeliv, der gjorde den mundtlige fortælletradition til en væsentlig og effektiv udtryksform. Til gengæld bød min barndomsegn på en rig skat af folkeminder, som jeg føler mig privilegeret over at have fået ind med modermælken.
Denne rige arv har jeg nu i min debutbog prøvet at støbe i kunsteventyrets form tilegnet danskere med både gamle og nye rødder for at udbrede den sparsomme litteratur. Litteratur er et effektivt kulturelt værktøj til at fremme mellemfolkelig dialog, forståelse og sameksistens. Når min far, gæstearbejderen fra Danmark, i min ungdom kom hjem på besøg hos os i Konya i industriferien, bragte han ikke blot et frisk pust fra Danmark. For mig bragte han også en hilsen fra H.C. Andersens Danmark.
Det er mit håb, at min bog og andre bøger kan give en bedre kulturel forståelse og fremme dialogen. Lad os håbe, at vi trods svære odds kan bygge en verden til de kommende generationer, der ånder lykke og fred, sådan som vi kender den fra eventyrene. ·
Om Orhan Dogru
Orhan Dogru er tyrkisk oversætter og tolk og medlem af Dansk Oversætterforbund. Han oversætter til og fra tyrkisk og dansk. Hans debutbog, gendigtningen af de kurdiske sagn, er motiveret af et ønske om, at danske læsere skal lære andre verdensdeles kultur og litteratur at kende.
