Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2017

Forfatterdrømme og bogambassadører i børnehøjde

Den 7. juni var Forfatterforeningen rammen om en event for forfatterspirer fra forskellige biblioteker i København og fra Boggalaxen på Frederiksberg.

Lene Møller Jørgensen, B&U-formand, indledte med at vise sin hemmelige kasse med den første bog, som hun havde skrevet som 9-årig. Hun blev efterfulgt af Camilla Wandahl, som har skrevet serien ’Veninder for altid’, som tryllebandt deltagerne. Der var masser af spørgsmål bagefter, og i pausen blev der givet autografer.

Herefter fulgte en flowskriveøvelse ved Anne Hjælmsø med inspiration fra foreningens barokloft og vægmalerierne med bibelske motiver. Der blev skrevet løs. Og en af deltagerne, Clara på 12 år, udtalte bagefter: ”Skriveøvelsen gjorde mig helt svimmel.”

Tekst og foto: Pia Deleuran

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte