Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 7 - 2017

Interview: Kom og skriv med andre

Tag din computer og dit manuskript med i Strandgade onsdag aften i foråret.

 

Hvor mange gange tror du,
du har deltaget i ”Kom og Skriv”?

Jeg startede for snart to år siden, så omkring 30-40 gange.

 

Hvad får du ud af det?

Jeg bliver klogere og gladere! Et skønt forum med en varm stemning og søde deltagere. Desuden har jeg fået et netværk, som jeg er taknemmelig for.

Endelig har vi to inspirerende moderatorer, Inge-Helene Fly og Iben Claces, som drejer prismen og fanger de strejf af lys, der kan skinne ned på skriften og gøre os opmærksomme på litteraturen og sproget. Deres inspirerende oplæg sætter altid gang i noget. Og skrivningens verden bliver større. Jo mere jeg arbejder med skriften, jo mere er den at sammenligne med universet. Begge udvider sig konstant og er tilsyneladende uendelige. En skræmmende tanke, men uhyre spændende.

 

Hvad skriver du på
til ’Kom og Skriv’?

Som regel det jeg er i gang med for tiden, lige nu en roman for voksne. Det er ofte her, jeg får modet til at begynde på et nyt, vanskeligt kapitel.

 

Hvad er din ambition som forfatter?

Jeg arbejder konstant på at få et levende og spændstigt sprog til at fortælle om de personer, jeg bærer rundt på. Min drøm er at kunne beherske mange forskellige teknikker og værktøjer, der kan forme fortællingen, så den bliver let, levende og livsklog.

At erobre skriften har været en helt anden proces, end jeg havde forventet, legende og dybt seriøs på én gang. Da jeg var ung, læste jeg mange romaner, fordi jeg følte mig uvidende. Jeg håber på at skrive noget, som kan gøre andre klogere på livet. AB

 

Kom og skriv

Tag din computer og dit manuskript med i Strandgade onsdag aften i foråret 2018 kl. 18.30-21.30. Inge-Helene Fly eller Iben Claces indleder med et kort inspirationsoplæg, derefter er der skrivetid, og aftenen rundes af med kaffe og kage.

 

Tilmelding er nødvendig senest 60 timer før til Inge-Helene Fly på ingehelene@live.dk

Hold øje med danskforfatterforening.dk
under ’arrangementer’ for nøjagtige datoer.

 

Gratis for både associerede og ordinære medlemmer.

 

Pris for ikke-medlemmer: 600 kr. for tre gange og 1450 kr. for et halvt år. (Associeret årsmedlemskab: 1400 kr. og ordinært årsmedlemskab 2800 kr. Begge kontingenter er fradragsberettiget.)

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte