Det er blevet sværere at skrive, udgive og sælge den gode, gammeldags lærebog på papir. I hastig forandring er både brugernes forventninger, medierne, pædagogikken, som læremidlerne indgår i, og forlagenes og forfatternes vilkår. Vi læremiddelforfattere må i dag tænke vores idéer grundigt igennem. Det gælder ikke bare fagligt og indholdsmæssigt, men også pædagogisk, mediemæssigt (papirbog, e-bog, i-bog) og forretningsmæssigt.
Jeg vil i denne artikel videregive nogle af de vigtigste erfaringer og overvejelser om læremiddelforfatterens muligheder og valg, som jeg har gjort mig i de seneste år af en næsten 30 år lang karriere som læremiddelforfatter. Her er nogle af årsagerne til den ændrede situation og mine forslag til, hvordan man kan håndtere dem.
Papirbøger bliver til ”læringsresurser”
Det er ingen nyhed, at papirbogen nu bare er én blandt andre læringsresurser, og at p(apir)-bogen er blevet suppleret med e(lektronisk) bog (elektronisk version af trykt bog, evt. også med links og lyd), og i(nternet)-bog. En i-bog har fordele, fordi den giver muligheder for at lave elektroniske notater og for elektronisk søgning i dokumentet, for links, billeder og videoer. Og også mere omfattende ”læringsplatforme” er på fremmarch.
Meget anvendte læringsresurser både i og uden for uddannelserne er Open Educational Resources (OER). Eksempler er net-ressourcer, videoer (YouTube, TedTalks), open access-artikler og bøger som pdf’er på nettet, Wikipedia, apps, undervisningsspil og quizzer, kurser på Coursera (Massive Open Online Courses (MOOCs)). En afgørende forskel fra papirlærebogen er, at de er gratis og altid tilgængelige. Der skal ikke købes eller lånes bøger. Og så opdateres mange OER’er meget hurtigere end bøger nogensinde vil kunne. Som lærebogsforfatter må man være opmærksom på og gerne udnytte de muligheder, som internettet tilbyder.
Bogen til faget på retur
Det, der generelt synes at være på retur, er ikke læremiddelproduktionen, men lærebogsproduktionen. På retur er at skrive ”bogen til faget”, at udgive på nationalt plan og ikke kun skrive indhold til et kursusrum, at få redaktion og peer reviews af læremidler, royalties og honorar. På retur er også store oplag af fysiske bøger og at kunne sige ”min bog er kommet i et oplag på 2000 eks.” I dag hedder det: ”Min p-bog er trykt i x antal eksemplarer, og min e-bog har solgt 15 eksemplarer.”
Bogen til faget på 500 sider med masser af fakta, historie, cases og eksempler, strømninger, vinkler og diskussioner, er det svært at sælge et økonomisk bæredygtigt antal af – hvis ikke faget er blandt uddannelsessystemets allerstørste obligatoriske fag med mange studerende.
Markedet for papirbøger udhules
Mange undervisere beretter, at en del studerende ikke vil eller kan købe og læse de store grundbøger, hvis de kan slippe. Og at det er et indbygget problem ved trykte tekster, at viden forældes, og at den nyeste viden findes på nettet. Det betyder meget for fag som fx medicin, ingeniørvidenskab, jura og samfundsvidenskaber.
Trenden går derfor i retning af, at cases, eksempler, fakta og data, love og regler og lignende hurtigt forældet materiale udgives og opdateres på nettet, gerne som supplerende materiale på en papirbogs hjemmeside. Den er forfatteren så ansvarlig for at opdatere løbende. På den måde bliver papirbogen kortere, mens den samlede tekst godt kan blive længere – ligesom forfatterens måske ulønnede arbejde med at vedligeholde og opdatere udgivelsen.
Spørgsmålene rejser sig i disse år: Er der markeder, og er forlagene interesserede i, og har de modeller for, investering i og beskyttelse af sådant materiale?
Vi læremiddelforfattere står nu over for valg om, hvad vi tænker, der skal på papir, hvad der skal i supplerende materiale til bogen, i e-bog eller i kursusrum til hvert hold. Vi skal tænke ikke bare i fagligt indhold, men i medier og i didaktisk design som aldrig før.
Studerende er online
Mange undervisere hævder, at studerende nu er så uvant med at læse bøger, at underviserne må lære dem det på første studieår. I stedet er forventningen, at alt kan søges og ses/læses/læres af videoer og visuelt meget grafisk tilrettelagt materiale – og helst med muligheder for dialog, respons, interaktivitet. De, der skal lære, er ikke nødvendigvis særligt læsevante. Gymnasierne bruger færre klassesæt og har i stedet sat turbo på brug af digitale læringsrum, endda er der klasser, som over tre gymnasieår skriver den digitale lærebog til kemi sammen med kemilæreren til netop dette hold – ”just in time, just for you”.
”Alle laver videoer og quizzer til deres egne studerende. Ingen skriver lærebøger mere,” sagde én af mine universitetspædagogiske kolleger. Det skaber andre vantheder og paratheder hos de lærende.
Uddannelsesinstitutionerne ændrer brug af læremidler
Mange uddannelsesinstitutioner ændrer deres brug af læremidler i disse år. Undervisere laver materiale til deres egne kursusrum, der bruges flere artikler og e-ressourcer, der undervises på engelsk på kandidatuddannelser, og på de hold bruges kun engelsksprogede læremidler. Derfor bruges der ofte i stigende grad amerikanske og engelske lærebøger på danske videregående uddannelser. En del af disse engelsksprogede lærebøger kritiseres for ikke at passe godt til den danske kontekst.
Som lærebogsforfatter må man overeje, om man kan søge midler til at få sprogvasket/oversat sit læremiddel til engelsk for at have læremidler, der bedre dækker danske forhold. Det fordrer, at undervisere ikke i stedet sætter udenlandske læremidler på pensumlisterne.
Pædagogik fra monolog til online-diskussion
Undervisning på alle niveauer har ændret sig radikalt, især de sidste 20-30 år. De nye pædagogiske forestillinger og idealer handler om samarbejde og samskabelse, om aktivitet og om, at de studerende selv arbejder med det faglige indhold, udveksling, om visualisering og konkretisering i cases og eksempler, om læringstjek, hurtig feedback og online-diskussion, som gør envejskommunikation og læsning mindre aktuel. Som lærebogsforfatter må man tænke igennem, hvad det er for antagelser om, hvordan man lærer, der ligger bag ens eget design af læremiddel.
Forventning om gratis fildeling
Jeg har interviewet en række redaktører på lærebogsforlag. Deres erfaringer er, at det er svært at få først forslag og siden gennemarbejdede lærebogsmanuskripter, som afleveres til den aftalte deadline.
Potentielle forfattere, som redaktørerne henvender sig til, siger oftere nej. Der udkommer flere antologier, set i forhold til det samlede lærebogsmarked, fordi det er for tungt for mange travle undervisere/forskere at skabe tid og rum til at skrive hele bøger alene. Og så oplever både forfattere og forlag, at grundlaget for bogsalg udhules af ulovlig kopiering, fildeling og videresalg, og at mange både studerende og undervisere efterhånden ikke længere forventer at læremidler skal koste noget. Jeg hørte en studerende fra et københavnsk universitet sige i metroen: ”Fedt, jeg har ikke behøvet at købe en eneste lærebog i dette semester. Underviserne har scannet fra nogle lærebøger og lagt alt, hvad vi skal bruge, i dropboxen!” I praksis laves der mange læremidler, uden at forfatteren får royalties, og i praksis piratkopieres og deles lærebøger mere, end forfattere og forlag bryder sig om at tænke på.
At være læremiddelforfatter ændrer sig for dem, der skriver større digitale læringsressourcer. Forfatterens rolle kan være at være projektleder for et team bestående af et forlags digitale redaktør, videofolk og illustratorer, samt flere forfattere.
Et stort læremiddelforlag som Munksgaard har egen digital produktionsafdeling med web- og videofolk til at hjælpe læremiddelforfatterne med at lave en professionel digital og langt mere visuel og interaktiv produktion end den skrevne lærebog. De gør det, fordi uddannelsesinstitutionerne efterspørger det. Og det gør uddannelsesinstitutionerne, fordi mange studerende er svage læsere og foretrækker mere visuelt baserede læringsressourcer, som bygger på, at den studerende er aktiv.
Lærebogsforlagene er dem, der i øjeblikket driver udviklingen og har ofte et overblik over de muligheder, som vi som forfattere må gribe – eller i det mindste forholde os bevidst til.
Der er stadig behov for papirlærebøger
Men alle disse nye vilkår betyder ikke, at papirlærebogen er en død sild. Det er den ikke. Der er stadig et tydeligt behov for det, som papirlærebogen i særlig grad kan:
Lærebogen på papir kan nemlig skabe overblik over et emne eller felt, den kan pege ud og kvalificere, hvad man skal lægge vægt på og lægge mærke til. Alene det fysiske overblik over stofmængden, som en lærebog giver, er et fortrin ved lærebogen. Mens online-ressourcer er gode til opdaterede facts og empirisk viden, så er der former for viden, som særligt findes i bøger.
Metode- og teoribøger er fortsat bøger, siger forlagsredaktørerne. Det er ikke former for viden, der ville blive fundet, erkendt og genkendt af de lærende, hvis de kun lå på nettet, og da slet ikke, hvis de lå der som undervisernes selvudgivne skrifter. I forhold til metode- og teoribøger spiller review, redaktion, kvalificering og en uafhængig udgiver en uvurderlig rolle.
Det trykte medie har sine fordele. Det er overblikket og fordybelsen, som bliver mulig, når man ikke forstyrres af alt det, der er og sker hele tiden, når man er online. Studerende vil faktisk helst have begge dele, både den trykte bog og e-bogen, hvis det kan lade sig gøre. Det viser forskningen i læremidler, og det er også studie-informationsspecialisternes erfaring.
Så derfor skal vi stadig skrive lærebøger såvel som læremidler i både p- og e- og i-form.
De gode råd
Selv om rygter om papirlærebogens, såvel som de trykte mediers, død nok er overdrevne, så betyder ændringerne i medieudbuddet, medievanerne, læremiddelmarkedet, og pædagogikken på uddannelserne, at vi læremiddelforfattere både har nye muligheder for flere medier og former for interaktivitet og formidling, og nok også nogle skarpere grænser fra producenternes, altså forlagenes, side for hvor lange papirbøger må være, hvor rent tekstbaserede og lineære i fremstillingen de må være, og hvor få købere, der kan berettige en udgivelse.
Som læremiddelforfatter skal man være stadigt mere skarp på sin læremiddelidé på konceptstadiet, inden man bruger lang tid på at skrive og tage kontakt til et forlag. Koncept og evt. kontakt/kontrakt med forlaget er blevet vigtigere, end det nogensinde før har været.
Hvis du vil skrive og designe et læremiddel, så er mit forslag: Brug megen tankekraft og forberedelse på konceptfasen. Tænk din læremiddelidé igennem, inden du kontakter et forlag. Og brug gerne de vinkler og grundlæggende spørgsmål, som du finder i boksen på side 29. ·
Tjekliste til læremidler
Fagligt indhold
Hvilket fagligt stof, pointer, modeller, dokumentation, system osv. gør især din lærebog brugbar?
Hvorfor er det vigtigt at få skrevet netop denne lærebog?
Hvilke behov er der? Hvorfor mangler den?
Vil du have supplerende digitalt materiale på forlagets hjemmeside?
Hvilken slags materiale skal i papirbog, hvilken slags skal helst i
supplerende materiale?
Hvilken fordeling forestiller du dig mellem p- og e-publikation?
Pædagogiske idéer og didaktiske designs
Har du principper for din pædagogiske tilrettelæggelse af bogen/læringsmidlet?
Hvordan vil du realisere dem?
Platforme for læremidlet, analoge/digitale
Hvilken mulighed for udgivelse har du eller ønsker du?
Papirbog, e-bog, evt. til salg i enkelte kapitler, kombination, andre måder?
Vil du have supplerende digitalt materiale på forlagets hjemmeside?
Hvilken slags materiale skal i papirbog, hvilken slags skal helst i
supplerende materiale?
Hvilken fordeling forestiller du dig mellem p- og e-publikation?
Og er der materiale som fx dine studerende skal have gratis
adgang til i forbindelse med din undervisning?
Marked og distribution
Hvem vil være din bogs købere – er køberne studerende, fagets udøvere,
uddannelsesinstitutioner (institutionslicenser), studiebiblioteker?
Skal evt. supplerende materiale helst være knyttet til køb af bogen, eller helst open access?
Ønsker du din bog også skal komme som e-bog, evt. til salg i enkelte kapitler?
Lotte Rienecker .
