Kenneth Krabat

Sidst opdateret: 30. september 2017
Kenneth Krabat

Beskrivelse:

digter med interesse i stemmen, oplæsning, pausenotation, improvisation, digteres muligheder inden for murene, min rammetromme, musikalske samarbejder, film og fantastiske film især, sci-fi-noveller, tidsrejse/r, menneske.dk.

Udgivet på dansk, engelsk, kroatisk, italiensk, slovensk, tysk.

Kontakt Oplysninger:

Land: Danmark Tlf: 20494468 E-mail: krabat@menneske.dk

Medlem Af:

Lyrikere

Online Referencer:

Flere referencer:

 

Et Digt Om Dagen 1999-2000 1. årsværk med digte
Dagens Digt 2006  – 2. årsværk med digte
Værkstedet Cirkel 1997-2006 – lukket, arkiv
Kenneth Krabats 1000 Stemmer – blog

digterdebutanter – liste over den danske forfatters første digtsamling
digtscener – stærkt umulig liste at opdatere, da den ændrer sig konstant
litterære magasiner i Norden – med links
refugier – et arbejde i arbejde

All Time Travel Movies 1896 and on – min evigt voksende liste over film med tidsrejselement.
Science Fiction TV-serier – som jeg har en mening om

Forlaget Se, sne! er inde i mit hoved, skriv, ring
Forlaget Digterstemmer.dk – god idé, men jeg har ikke ork
Antologien ORDLØST – 119 digtere i Dansk Forfatterforening http://ordloest.dk

Besøg mig på:

Forlag: Borgen Udgivelsesår: 1988

1988, Dragens tab af hoveder

Den unge mand opdager en anden verden end sin egen.

Digtsamling, Hovedløst?  Litteraturmagasinet Standart nr. 4, 1988  af Per Stounbjerg

Uddrag af anmeldelse:  “Her er den klassiske ekspressionismes grænse. Hos Krabat bliver hengivelsen til intensiteten ikke uspaltet nærvær, for tiden og døden står i vejen. Lige fra det første digt, hvor barndommens sikre forvisning om ren væren “for jeg var jo” straks følges af det retoriske spørgsmål “Var jeg ikke?” – et spørgsmål, der hurtigt får så faretruende konsekvenser at en “pedalsk” hjulren af sted snarere bliver spedalsk, dødsmærket. Afstanden er der hele tiden. Uanset hvor tæt de elskende sætter sig, kan døden kile sig ind. Krabat fører et gran af ironi ind i snakkesaligheden. En slags postmoderne gestik gør nærvær til simulation. Vi er i en verden af fiktioner. “Drama i urskoven” lægger afstand til det fortalte med slutsætningen “Vi fik glimrende anmeldelser”.

Et af bogens sidste digte lyder: “

JEG ELSKER / (skriger) tilbage står kun førstnævnte statement”

Regibemærkningen viser fint og selvbevidst en naiv ekspressionismes kvaler. Skriget kan ikke stå alene. Der må råbes højere, det skal tydeliggøres, og så dementerer den sig selv. Sproget, afstanden og døden er med. For det er jo netop ikke kun den første ytring, der bliver stående.”

LÅN bogen