Find oversætter

Hvordan man bliver forlægger

Er det så vanskeligt at blive sin egen forlægger? Er det noget man skal omfavne eller afvise? I musikbranchen er det helt normalt selv at tage ansvar for sin skabelse. Skulle det nu være så anderledes for poesien? En musiker og digter deler af sine erfaringer.

Af Jesper Lützhøft - 18. maj 2017

af forfatterforlægger Jesper Lützhøft

Det at selvudgive er ikke vanskeligt, men der er mange opgaver undervejs. Nedenstående er gældende for en digtsamling af normalstørrelse. Ca. 60-90 sider.

Firma, CVR-nummer, moms
Først bliver man momsregistreret ved at etablere et lille firma. At blive selvstændig kan give problemer, hvis man af og til er på dagpenge, men der er vist nye muligheder. Jeg kender ikke noget til det, men det kan A-kasse/fagforening rådgive om.

Et firma oprettes på virk.dk, man får tildelt et CVR, og kan tilmelde sig moms. Man kan slippe for moms, hvis man forventer at omsætte for under 50.000 om året, men det kan svare sig i en opstart at være ‘momset’, da mange udgifter i forbindelse med en bogudgivelse kan give moms retur.

Til gengæld får man så fornøjelse af den udvidede selvangivelse; men det er ikke så vanskeligt, som man bilder sig ind, og kontrollen fra Skat er jo ikke ligefrem heftig.

ISBN-nummer
Til brug for offentligt salg og biblioteksudlån skal en ny bog oprettes i Dansk Bogfortegnelse. Til dette formål behøves et ISBN-nummer. Dette får man via siden www.isbn.dk. Ret enkelt, man får 10 numre ad gangen.

Skriv bogen
Det klarer man selv.

Korrektur
Korrektur er vigtigt, hér skilles får fra bukke første gang.

Jeg har haft sprogglade bekendte af pedantisk tilsnit til at læse korrektur for mig. Jeg har betalt 1-2000 kr. pr. gang. Én var tidligere prof. korrekturlæser.

Der findes tariffer og professionelle korrekturlæsere at opsøge; jeg har som sagt klaret det med venners hjælp og nogle ganske kedelige timer med en rød blyant.

Dog har jeg det held at have en stærk kritisk læser, som jeg minutiøst gennemgår hver side med – for at diskutere det indholdsmæssige. I de samtaler fanges flertallet af slå- og andre fejl.

Layout, skrifttyper, omslag
Hvordan bogen skal se ud kan du som selvudgiver selv bestemme; det er dog ikke alle, der har indlysende god smag, så jeg vil absolut anbefale et samarbejde med en grafiker. Det kan være med én, der skaber omslag og grafisk udtryk fra grunden af; det kan være et samarbejde ud fra dine ideer, eller det kan være den sidste finjustering af dine idéer, hvis du selv har en klar tanke om farveholdning, foto eller andet grafisk materiale.

Prøv at se din tekst med forskellige skrifttyper: Skal der være et objektivt udtryk, skal der være en lille – måske kun i dit eget hoved – sammenhæng mellem indhold og skrifttype (moderne vs. klassisk f.eks.). Eller skal teksten stå nøgtern som en embedsmandsrapport?

Jeg har det held at arbejde sammen med en grafiker, der er bosat på Malta. Det gør opgaven lidt billigere; men jeg har ved hver udgivelse haft den bærende idé om omslag, foto og skrift, og arbejdet har for ham mest bestået i den endelige beskæring, disposition af tekst og klargøring til tryk. Men grafikerens forslag har været værdifulde og i min seneste bog har han fundet en skrifttype, der passer fortrinligt og som jeg ikke selv ville have forestillet mig. Omkostning 3-4000 kr.

 

Kolofon, indholdsfortegnelse mm
Hvad er vigtigt for dig at fremhæve på fakta-siden? Tidligere udgivelser eller andet relevant – ‘af samme forfatter’.

Sæt copyright på, kreditér fotograf, grafiker, trykkeri og nævn skrifttypen og den brugte skriftstørrelse.

ISBN-nummeret står også her og dertil den uundgåelige linje:

‘Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer’.

Hvem skal takkes? Det kan ske på selvstændig side.

Er der behov for indholdsfortegnelse eller noter forud for læsningen af bogen? Placeres i eget afsnit.

 

 

 

 

 


Tryk
Det er hos bogtrykkeren de fleste penge lægges; men han er en god rådgiver hvad angår papirkvaliteten, og han sørger desuden for at bogen kommer forbi en bogbinder.

Skal bogen trykkes i farver? Det er dyrt. Skal der være hårdt omslag – det er lækkert og ikke så dyrt, men ikke altid det rigtige i forhold til bogens karakter og udtryk.

Oftest er der farvet tryk til omslag og sort til tekstsider – pga. omkostningen skal der være tungtvejende grunde til at have farvet tekst eller farvebilleder undervejs.

Jeg arbejder med Damgrafisk – http://damgrafisk.dk/ – der absolut er mere seriøse end deres hjemmeside giver udtryk for. Firmaet ejes af Robert Dam, der selv har udgivet en bestseller om sin frigørelse fra Scientology, så han forstår hvad det er at skrive en bog.

Tryk af en bog har for mig kostet mellem 6-10.000,- for at få 300 eksemplarer af en digtsamling. De 10.000 var med hårdt omslag – lækkert – ellers har det været 6-8000,- alt efter papirkvalitet.

Distribution, lektørudtalelse, pligtaflevering
Når bogen foreligger, skal der afleveres 2 eksemplarer til Statsbiblioteket i Århus. De sender gerne en adresselabel med betalt porto.

Hvis man vil gøre sig håb om en materialevurdering (lektørudtalelse) skal man sende to eksemplarer til Dansk Biblioteks Central. Se her: http://www.dbc.dk/produkter-services/materialevurderinger/dbcs-lektorudvalg

Jeg aner ikke, hvad der afgør om man får en lektørudtalelse, eller ej. Jeg har været heldig, og fået hver gang. Det betyder et salg til biblioteker på – for mit vedkommende – overskuelige 20-50 eksemplarer af hver bog, men dét kan ende med at give de sagnsomspundne bibliotekspenge.

PR
Det her med markskrigeri og slåen på tromme for sig selv er det, jeg finder mest vanskeligt og har ringest erfaring med.

Bogen skal jo sælges og gerne være at finde i boghandlerne. Når bogen er sendt til DBC og opført i Dansk Bogfortegnelse, burde det være muligt for enhver boghandler at slå den op og bestille den hjem, men det gør de ikke af sig selv.

Jeg har set kolleger gå som en anden handelsrejsende med deres bog under armen ind i boghandlerbutikker og forsøge at få boghandlerne til at købe deres bog, og jeg har set det lykkes.

Jeg har selv haft enkelte bøger i kommission hos lokale boghandlere, bøgerne blev solgt, men butikkerne henvendte sig aldrig for at få flere – eller for at aflevere pengene.

Jeg har primært solgt via Facebook og min hjemmeside, eller de gange jeg er ude at læse op. En enkelt bog har jeg solgt på forhånd ved at hype den på Facebook og få 200 personer til at tegne sig for 200 kr. Så var der råd til at få trykt “Om lidt …” en billedbog med tekster. Bogen var dyr, fordi den indeholder 75 farvefotografier, der betød at hver eneste trykark i bogen skulle være med 4-farvet tryk. Til gengæld har den tjent sig hjem, skønt trykomkostning her var nær de 50.000,-.

Konklusion:
Det er muligvis et temperamentsspørgsmål, om man orker at selvudgive, men det kan ikke forventes at forlagene udgiver alle de bøger, der skrives. Der er en økonomisk risiko ved enhver bogudgivelse, og det er ikke nødvendigvis påtrængende nødvendigt for et forlag at løbe selv en nok så lille risiko, når en halvgammel fyr som mig har fået den ide at ville udgive nogle let sentimentale digte.

Ældre debuterende digtere er ikke Gefundenes Fressen for en marketingsafdeling. Typer som ‘moden debutant’, ‘ukendt lyriker’ o.lign. må betragtes som nærmest uhypelige; men som det her er fremført, kan en selvudgiven bog, der sælger i 150 eksemplarer á 100 kr, betale sig selv hjem.

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte