Find oversætter

I uoplyst uvidenhed

Af René Sandberg - 11. september 2017

Dette stykke skrift omhandler de værdier, der bliver gengivet ved at meddele sig digitalt. Det er afsenders holdning, at selve det at skrive digitalt, bygger på en helt anderledes kommunikationskultur og derfor har andre værdier end den skriftlige kultur, der har eksisteret før.

Den afsender, der benytter sig af digital skrift, skriver på et højere sæt af indkodede forudsætninger, der ikke nødvendigvis er den skrivende bevidst. Jeg ser derfor den digitale meddelelse som mindre bevidst og højere standardiseret. Den digitale skrift er på denne måde en mindre personlig skrift, selv om den øger den individuelle udfoldelse.

Dette er budskabet i det følgende og, kære Modtager, egentlig vil al det følgende være ligegyldigt, for dette skrift er udformet digitalt og bliver dermed en del af den digitale budskabstsunami,  der præger store dele af fællesskabet i Danmark i dag. Skriftet er forfattet på afsenders forudsætninger og erfaringer på nettet og vil ikke på nogen måde påkalde sig nogen bekræftelse fra andre instanser.
Jeg har ikke oplevet at få nogen information fra nettet, der ikke kunne være videregivet på en anden måde og som oftest langt mere hensigtsmæssig. Jeg har heller aldrig oplevet på nettet at have modtaget information, der ikke kunne være videregivet på anden måde. Jeg har således ikke personligt oplevet nogen glæde ved at bruge nettet og modtage informationer fra dette. Derimod er de bedste informationer, jeg har modtaget, som oftest blevet givet mig ved den personlige samtale. Jeg har ingen intentioner om, at andre bør stoppe deres brug af og søgen efter informationer på nettet. Jeg ønsker for mig selv, at jeg må slippe for den perifere og meget tilfældige information, jeg får fra nettet.

Min største anke med hensyn til den digitale skrifts udbredelse er den øgede standardisering, der sker i det grafiske udtryk og den manglende kontrol, afsender har med modtagers grafiske indtryk. Det er en forandring, der har været konstant i historisk tid. Der kan ifølge afsender ses en sammenhæng mellem størrelsen på et budskabs modtagerkreds og graden af standardisering – sådan, at jo større modtagerkredsen er, desto mere standardisering. Her skal der så også tages hensyn til bredden i modtagerkredsen i alle de variationer, et menneske kan tænke på. Nettet kan således prale af at være det mest udbredte medie, det påstår sig globalt, det vil sige det omfatter hele den klode vi i Danmark kalder Jorden.

Standardisering kræver et afkald på al det, der er særligt; det skal kunne forstås af alle de grupper, der er blevet enige om eller føler sig nødsaget til at kunne afkode de koder, der er hensigtsmæssige for gruppen. En global størrelse som nettet må således benytte sig af en høj grad af standardisering. Afkaldet på sprogets særheder må således også blive høj.
Den personlige kommunikation er afhængig af nærhed og de involveredes forsøg på at finde og forstå hinanden i situationen, selve kommunikationen forløber over tid og kan som sådan ikke gentages. Den kan selvfølgelig i tilfælde af misforståelser eller uenigheder modificeres og blive genfortalt og/eller forfra fortalt, men vilkåret er øjeblikkeligt. Selve situationen er fyldt af de involveredes følelser, betoninger osv.

Den digitale kommunikation er mulig at gentage (dette gælder for det meste af den skriftlige kommunikation), men muligheden for personlige/særlige variationer er begrænset til det sæt af forudprogrammerede variationer. Det håndskrevne brev kunne ved sin håndskrift give visse personlige aftryk, selv skrivemaskiner (før de elektriske) kunne ved slagets hårdhed give en vis form for variation. Hvad der ikke er forudprogrammeret i skriveprogrammer, kan ikke varieres. Endelig er modtagelsen af afsendte beskeder også afhængig af modtagers indstillinger.

Det er denne høje grad af individualiseret budskab på bekostning af det personlige, der er mig imod. Jeg ønsker således at være i uoplyst uvidenhed i forhold til hele den budskabstsunami, der foregår på nettet; jeg har rigeligt i mine egne tanker og overvejelser. Hvis jeg har brug for at blive udfordret, går jeg gerne i byen, ser et teaterstykke, hører et foredrag, køber en bog, eller tager en samtale med en person, jeg møder på min vej.

 

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte