Find oversætter

Kalkars ordbog – nu til at finde rundt i

Af Lyrikere - 2. maj 2017

I Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700) ser man, at billig dengang ikke betød billig, men retfærdig, og køn ikke betød køn, men modig. Andre ord har forandret sig forbavsende lidt på de mellemliggende 500 år.

Hele Otto Kalkars fem bind tykke ordbog ligger nu for første gang på nettet. Ordbogens to tillæg er indarbejdet på linje med de oprindelige bind, og søgemulighederne gør det langt nemmere at bruge onlineversionen end den trykte ordbog.

Læs mere hér

Om brugen af kalkarsordbog.dk

Alle, der har prøvet at bruge Kalkars ordbog, ved, at den er meget svær at finde rundt i. Det er svært at gætte, hvor Kalkar har anbragt et ord, for han har ordnet opslagsordene efter deres oprindelse, og kun hovedordene er ordnet alfabetisk. I onlineudgaven kan man få vist Kalkars placering af ord under hovedord ved at klikke på linket “se i sammenhæng”.

Kalkars stavning af opslagsordene er også tit vanskelig at gennemskue. Fx har ‘ørken’ opslagsformen “Ød[r]k(en)”. Det har onlineudgaven omsat til “Ørken ellerØdken eller Ødk eller Ørk”, og søgninger på alle formerne fører til det rette ord.

Hvis det søgte ord ikke findes, foreslår onlineudgaven andre ord, som ligner det søgte (“Måske mente du”)

 

 

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte