Lotte Kjøller

Sidst opdateret: 6. januar 2017
Lotte Kjøller

Beskrivelse:

Baggrund: Billedkunstner og illustrator Lotte Kjøller er født 30/1 1966 og kristen. Hun er Uddannet på kunstakademiet Ecoles des Beaux Artes, Cours de été, Paris 1997. I mesterlære hos Billedkunstner Jeff Ibbo 1992-95. Lotte Kjøller arbejder både som kunstner, lyriker og illustrator og er medlen af Dansk Forfatterforenings illustrator- og lyrikgruppe. Lotte Kjøllers illustrationer er billeddigte forstået på den måde, at de fortæller en historie i flere lag, der må opdages lidt efter lidt. Lotte bruger sine færdigheder som kunstner og både tegner, maler og bruger collage, for at få det rette udtryk frem i illustrationerne. Fællesnævneren er, at hun bruger Mennesket som sin store inspirationskilde. Mennesket danner erfaringsgrundlag, objekt og motiv i illustrationerne. Lottes illustrationer/billeddigte er meget velegnede til både større børn og voksne, og det anbefales at klikke sig ind på Lottes hjemmeside: www.Lk-kunst.dk. Der findes mindst 100 værker, der i blandt mange illustrationer, CV osv. Arbejds område: Primært Akrylmaleri og illustration og lyrik men også akvarel, tegning, litografi og skulptur samt specialundervisning, foredrag og oplæsning.

Kontaktoplysninger:

E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Lyrikere, BU-gruppen, Illustratorgruppen

Online Referencer:

Udgivelser

Flere udgivelser

Seneste udgivelse: Ordbilleder om Kærlighed
Forlag: Forlaget GAL
Udgivelsesår: 2013

Publikationer:
I 2002 debuterede billedkunstner Lotte Kjøller som illustrator på CDR-forlag med Adil Erdems letlæse- og ungdomsbog: Digtsamlingen, “Steder i drømme” og blev medlem af Dansk Forfatterforenings illustratorgruppe.

I 2004 lavede Lotte eget tryk, en unika lyriksamling: ”LivLøber” med egne sprogdigte og håndcolorerede billed-digte, der blev solgt som unica i kun 12 eksemplarer på en kunstudstilling med tema af samme navn.

I 2006 illustrerede hun for børn i, “Guldnæsen” fra Høst og Søn. Bogen er redigeret af Nanna Gyldenkærne og er korte historier for børn.

I 2008 udkom kult-tidskriftet Asterisk med Lotte Kjøllers digt og Comics “Aldrig Mere”.

I 2009: “Gud er den samme i dag” af Tamarra Bott. Forlaget Zion. Illustreret af Lotte Kjøller.

I 2009: Antologien ”Ordløst”. ”LivLøber” blev her udgivet som e-bog i en antologi med 119 af Dansk Forfatterforenings digtere bl.a Lotte Kjøller. Lotte Kjøllers digtcyklus ”LivLøber” er illustreret med et tryk af de håndcolourerede billeddigte, der før da er blevet brugt til Artmoney i LivLøber serien. LivLøber er gengivet som en hel digtcyklus med 15 billeddigte/illustrationer og sprogdigte. Starter side 965. Forlaget Ordløst. Se/læs e-bog Ordløst her: http://www.ordloest.dk/ordloest_119_digtere_i_dansk_forfatterforening.pdf

I 2009 har Lotte illustreret bogen “Efter nat kommer dag” med Lene M. Albæk. Forlaget1.dk

I 2010 ”Sensuelle Ordbilleder”. Er en illustreret digtsamling af mange kunstnere, der har bidraget hver med et eller flere erotiske digte med tilhørende illustrationer. Mine digte og billeddigte hedder ”Wave” side 70-71 og ”Again” side 72-73. Forsiden på bogen er et kunstværk i sig selv, idet den males direkte af kunstneren dvs. her mig, Lotte Kjøller, hvorefter den signeres af kunstneren. Derfor er hver bog et unica eksemplar. Red. af Leif Nielsen. Udgivet på Forlaget GAL.

2011: ”Skrædder i Helvede” Fra Dansklærerforeningens Forlag. Redigeret af Charlotte Pardi, Kari Sønsthagen og Katja Tang Petersen. Antologi til børn med billeder og korte tekster. Illustreret af illustratorer alle fra Dansk Forfatterforening – bl.a Lotte Kjøllers illustration til “Kyssetyv” side 86-87.

“Galleriet 2012” skrevet af forskellige kunsthistorikere og kritikere bl.a Lise-Lotte Blom. Illustreret bl.a af Lotte Kjøller. Forlaget GAL 2012. Forsiden er et unika akrylværk, collage og lak. Hver eneste bog har sin egen unikke forside signeret af kunstneren. Inden i signeret og nummeret af den kunstner der har skabt forsiden her Lotte Kjøller. Inden i bogen har hver kunstner 2 sider med billede og tekst hver med en præsentation af dem selv. Lotte Kjøller side 82-83.

2012: “Han kom om natten” skrevet af Iben Krogsdal. Illustreret af Lotte Kjøller. Unitas forlag 2012. Det er nat i Betlehem, hvor en enke driver et hotel. Hendes barn kan ikke sove, for hyrderne på markerne lister rundt med deres sorte skæg. De nærmer sig i mørket. Så banker det på døren. Udenfor står en mand med sin højgravide kæreste. Dette er beretningen om Julenat. Lille sød pixibog. En fortælling om Betlehem dengang Jesus blev født til oplæsning/læsning for de mindste.

2013: “Ordbilleder om Kærlighed” er en illustreret digtsamling af mange kunstnere, der har bidraget hver med et eller flere kærlighedsdigte med tilhørende illustrationer. Mine digte og billeddigte hedder ”Stormen” side 44-45 og ”Havets Dyb” side 46-47 og “Havskum” side 48-49. Forsiden på bogen er et kunstværk i sig selv, idet den males direkte af kunstneren dvs. her mig, Lotte Kjøller, hvorefter den signeres af kunstneren. Derfor er hver bog et unica eksemplar. Red. af Leif Nielsen. Udgivet på Forlaget GAL.

BØGER PÅ VEJ:
Lotte Kjøllers billedverden – Lotte Kjøllers malerier, skulpturer, digte og billeddigte fra LivLøber: Udgives på Forlaget Multivers. En bog om Lotte Kjøller som kunstner af Lise-Lotte Blom. Foruden tekst om Lottes liv som kunstner, er bogen rigt illustreret med store gengivelser af værker, og kan fint fungere som et katalog. Bogen er skrevet af kunsthistoriker, mag.art. Lise-Lotte Blom, der har skrevet mange andre kunstbøger og artikler om kunstnere gennem sin flotte karriere, og som nu er fast skribent på Kunstavisen. Mange illustrationer bl.a Lotte Kjøllers ”LivLøber” unicadigtsamling findes i bogen som en kopi af et sådanne håndcoloureret eksemplar (præcis det eksemplar, der er dedikeret til exhusbond Lars Frantsen og i hans eje).