Michael Svennevig

Sidst opdateret: 19. februar 2024
Michael Svennevig
Foto: Louise Windfeldt

Beskrivelse:

Forfatter og dramatiker.

Jeg har skrevet 5 romaner, 11 portrætsamtalebøger - og 25 teaterstykker, hvoraf monologen "Bag de blå bjerge", udkom i bogform i 2011 og "Teater i Træstubben" i 2014. Har bidraget til 3 antologier og oversat en digtsamling.
Etablerede Forlaget Epigraf og fungerede som redaktør og forlægger i årene 2008-2019. Det blev til udgivelse af såvel egne som andes værker - i alt knap 30 udgivelser fordelt på skøn- og faglitteratur samt lyrik. Boglanceringerne skete i forbindelse med de årlige festivaler i august.

Mine to første romaner "Lyspletter"(2002) og "I forlængelse af koens horn"(2004) lanceredes i Rundetårn som bearbejdede musikalske fortællinger.

Romanen "Ørkendrømme" (2008) lanceredes med "Ørkenshow" på Teatret ved Sorte Hest.

"Hegn", en teaterforestilling om en irakisk, kurdisk digter –og afvist asylansøger, kom op på Teatret ved Sorte Hest i juni 2008 og blev bestemmende for mit videre flygtninge-engagement.

Antologien "Gammelbogen I" (2010) "Gammelbogen II" (2014) blev begge fulgt til dørs med Gammelfestivaler på henholdsvis Vesterbro og Frederiksberg. Derimellem udkom romanen "Giv mig liv" (2011) om at være fanget imellem hemmeligheder, men også om en bortadopteret søster og mødet med hende 30 år senere. Opført som teaterforestilling samme år i Apostelkirken på Vesterbro.

I 2014 udkom romanen "Persiske ørne" skrevet sammen med Sam Nik. Teaterversionen opførtes samme efterår i Vesterbro Naturværksted.

Siden 2011 har jeg lavet portrætsamtalebøger. Det startede med en samtale med skuespillerinden Vera Gebuhr til "Gammelbogen I" (2010) og resulterede i den første portrætsamtalebog "Drømme og visioner, portrætsamtaler om at ville og kunne" (2011), hvor jeg satte en lang række kunstnere stævne. Efterfølgeren "Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde" (2014) handlede om at satse sig selv. Det fortsatte med "Med og uden smykker" (2016). I 2017 udkom "Ja tak, til kaffe" og "Et menneske bliver først til, når det fortælles". "Billeder af liv" udkom i 2018 - og var samtidig 3. og sidste del af en triologi bestående af samtaler & digte. Seneste er udgivelsen: "Livets gang i HF Prøvekluden" (2019) - en bog om grønt liv og fællesskab.

Fra 2007 har jeg stået for de udendørs litterære havefester i Dansk PENs regi.
I 2008 blev det udvidet til en decideret festival.
Den seneste festival hed "KÆRLIGHED? Festival om drømme og fællesskab "- og var den 16. festival. Men festivalerne fortsætter i år for 17. år, hvor overskriften er:
VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3, -14. august 2024
5 bydele med 100 kunstnere.

Modtog Drassows hæderslegat af Dansk Forfatterforening i 2012.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Viborggade 30, 5. tv., 2100 København Ø Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Epigraf Udgivelsesår: 2011

Drømme og visioner

Portrætsamtaler om at ville og kunne.

Den oprindelige tanke var, at samtalerne skulle kredse om, hvordan man kan gøre noget for hinanden og det samfund vi lever i. Men hen ad vejen kom det til at handle om at være rejsende i fortid, nutid og fremtid. Om at finde sig tilrette i den rejsende tilstand som livet er, men også om altid at have kufferten parat og følge efter det, der kalder derude i det ukendte - når det igen kalder på os. Medrejsende: Marie Thøger, Palle Kjærulff-Schmidt, Hanne Marie Svendsen, Jesper Klein, Aihua Yan, Tor Eystein Øverås, Trisse Gejl, Pernille Overø, Qaali Schmidt-Sørensen, Jon Bang Carlsen, Niels Nymann Eriksen, Iselin C. Hermann og Doris Bloom.

Jeg er fascineret af det ukendte og søger denne fremmedhed, også i andre mennesker. Men selv om jeg forsøger at gøre tilnærmelser til den viger jeg tilbage, for mit mål er egentlig ikke at erobre den, men blot at betragte den og måske genkende mig selv i den.

Bogforsidens illustrator: Hanne Svennevig

 

Læs mere på forlagets hjemmeside

——————————————-

Uddrag fra samtale med Marie Thøger

Palle Kjærulff-Schmidt

Hanne Marie Svendsen

Jesper Klein

Aihua Yan

Tor Eystein Øverås

Trisse Gejl

Pernille Overø

Qaali Schmidt-Sørensen

Jon Bang Carlsen

Niels Nymann Eriksen

Iselin C. Hermann

Doris Bloom


 

 

PRESSE:

Politiken bragte i forbindelse med Jesper Kleins død en artikel med relation til samtalen i portrætsamtalebogen.

Lektørudtalelse


 

Bogpræsentation på Menneskefestival om drømme og visioner, 2011