Michael Svennevig

Sidst opdateret: 19. februar 2024
Michael Svennevig
Foto: Louise Windfeldt

Beskrivelse:

Forfatter og dramatiker.

Jeg har skrevet 5 romaner, 11 portrætsamtalebøger - og 25 teaterstykker, hvoraf monologen "Bag de blå bjerge", udkom i bogform i 2011 og "Teater i Træstubben" i 2014. Har bidraget til 3 antologier og oversat en digtsamling.
Etablerede Forlaget Epigraf og fungerede som redaktør og forlægger i årene 2008-2019. Det blev til udgivelse af såvel egne som andes værker - i alt knap 30 udgivelser fordelt på skøn- og faglitteratur samt lyrik. Boglanceringerne skete i forbindelse med de årlige festivaler i august.

Mine to første romaner "Lyspletter"(2002) og "I forlængelse af koens horn"(2004) lanceredes i Rundetårn som bearbejdede musikalske fortællinger.

Romanen "Ørkendrømme" (2008) lanceredes med "Ørkenshow" på Teatret ved Sorte Hest.

"Hegn", en teaterforestilling om en irakisk, kurdisk digter –og afvist asylansøger, kom op på Teatret ved Sorte Hest i juni 2008 og blev bestemmende for mit videre flygtninge-engagement.

Antologien "Gammelbogen I" (2010) "Gammelbogen II" (2014) blev begge fulgt til dørs med Gammelfestivaler på henholdsvis Vesterbro og Frederiksberg. Derimellem udkom romanen "Giv mig liv" (2011) om at være fanget imellem hemmeligheder, men også om en bortadopteret søster og mødet med hende 30 år senere. Opført som teaterforestilling samme år i Apostelkirken på Vesterbro.

I 2014 udkom romanen "Persiske ørne" skrevet sammen med Sam Nik. Teaterversionen opførtes samme efterår i Vesterbro Naturværksted.

Siden 2011 har jeg lavet portrætsamtalebøger. Det startede med en samtale med skuespillerinden Vera Gebuhr til "Gammelbogen I" (2010) og resulterede i den første portrætsamtalebog "Drømme og visioner, portrætsamtaler om at ville og kunne" (2011), hvor jeg satte en lang række kunstnere stævne. Efterfølgeren "Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde" (2014) handlede om at satse sig selv. Det fortsatte med "Med og uden smykker" (2016). I 2017 udkom "Ja tak, til kaffe" og "Et menneske bliver først til, når det fortælles". "Billeder af liv" udkom i 2018 - og var samtidig 3. og sidste del af en triologi bestående af samtaler & digte. Seneste er udgivelsen: "Livets gang i HF Prøvekluden" (2019) - en bog om grønt liv og fællesskab.

Fra 2007 har jeg stået for de udendørs litterære havefester i Dansk PENs regi.
I 2008 blev det udvidet til en decideret festival.
Den seneste festival hed "KÆRLIGHED? Festival om drømme og fællesskab "- og var den 16. festival. Men festivalerne fortsætter i år for 17. år, hvor overskriften er:
VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3, -14. august 2024
5 bydele med 100 kunstnere.

Modtog Drassows hæderslegat af Dansk Forfatterforening i 2012.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Viborggade 30, 5. tv., 2100 København Ø Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Epigraf Udgivelsesår: 2014

Ude på kanten

Portrætsamtaler med Henning Carlsen, Kirsten Thorup, Hanne Marie Svendsen, Alan Pary, Stig Dalager, Charlotte Strandgaard, Tor Eystein Øverås og Malene Fenger-Grøndahl.

Mødet med en herboende politisk flygtning og beretningen om hans opvækst i Teheran (eller ”Tehran” som han insisterede på at det skulle skrives) gav anledning til denne bog. Der var flere ting han insisterede på, og jeg fulgte med for at få historien i hus. Men jeg gik for langt og kom helt ud på kanten. Bagefter mødtes jeg med forfatteren og journalisten Malene Fenger-Grøndahl. Vi skulle tale om hvorfor vi gør det vi gør? Hvordan vi gør det? Hvad andre skal med det – og hvad med os selv? Det var udgangspunktet og derfra indledte jeg en række samtaler med kunstnere som jeg mente både i deres arbejde og som mennesker havde været ude på kanten. For måske handler det om at give slip, for at få fat.

Bogforsidens illustrator: Shohreh Shahrzad/Hanne Svennevig

 

Bagsidemaleri af Hanne Svennevig

Udkom i forbindelse
med åbningen af
Festivalweekend om drømme og visioner,
den 9. august 2014

Læs uddrag fra bogen:

Henning Carlsen

Erindring om mine bedrøvelige ludere

Læs uddrag.

 

Kirsten Thorup
Kunst er berøringen mellem mennesker
Læs uddrag.

Hanne Marie Svendsen
I det magiske felt
Læs uddrag.

Alan Pary
Mens vi venter…
Læs uddrag.

Charlotte Strandgaard
Fabelfuglens ildrøde øje

Stig Dalager
I et skyggekabinet ved højlys dag
Læs uddrag

Tor Eystein Øverås
Kaos er den menneskelige version af liv
Læs uddrag.

og

Malene Fenger-Grøndahl
Så tager vi nok chancen alligevel
Læs uddrag

*

8 portrætsamtaler om at turde
UDE PÅ KANTEN
Portrætsamtaler om at turde

I 2011 udkom den første portrætsamtalebog:
Drømme og visioner, 13 portrætsamtaler om at kunne og ville”.
Og nu tre år efter: ”Ude på kanten, 8 portrætsamtaler om at turde”.

Om udgivelsen:
Mødet med en herboende politisk flygtning og beretningen om hans opvækst i Teheran (eller ”Tehran” som han insisterede på at det skulle skrives) gav anledning til den nye bog. Der var flere ting han insisterede på, og jeg fulgte med for at få historien i hus. Men jeg gik for langt og kom helt ud på kanten. Bagefter mødtes jeg med forfatteren og journalisten Malene Fenger-Grøndahl. Vi skulle tale om hvorfor vi gør det vi gør? Hvordan vi gør det? Hvad andre skal med det – og hvad med os selv? Det var udgangspunktet og derfra indledte jeg en række samtaler med kunstnere som jeg mente både i deres arbejde og som mennesker havde været ude på kanten. For måske handler det om at give slip, for at få fat. Måske handler det om at fare vild – og alligevel finde hjem. Mest handler det om at turde – og at tro på at det nytter.

Med fotografik af Alan Pary (Kurdistan)

PRESSE:

Læs den fine lektørudtalelse:
Ude på kanten, Lektørudtalelse

Læs omtalen i Østerbro Avis.