• Monstermenneske, illustration af Eks-Skolens Trykkeri ApS
  • Følgeskab. Digte, illustration af Irene Schwarz Minnaar
  • Udbrændt, illustration af Malte Klagenberg
  • De tre Bukke Bruse, illustration af Birde Poulsen
  • Teater i Træstubben, illustration af Shohreh Shahrzad/Abdi Hedayat
  • Audi 200 Turbo, illustration af Mads Ahm
  • Mungo Park. Rejser i Afrika 1795-97, illustration af Patrick Leis
  • Mission 3 Ferrari-tyvene, illustration af Pernille Lykkegaard
  • Tonede ruder, illustration af Kaj Himmelstrup
  • Islam - min hjertesag
  • I GRÆNSELANDET
  • Fortidens slagmarker
  • Hr. Gråd, illustration af Jarl Egeberg
  • Kat og lånehajen
  • To Verdener, illustration af Mikkel Henssel
  • Seneste: Moms Energi Lønsum, 4. udgave
  • På Herrens Mark, illustration af Hanne Bistrup / Mellemgaard
  • Tæt på sprog, illustration af Louise Perlmutter
  • Dræb eller dø, illustration af Ida Knudsen

FAQ Jura

Hvis du klikker på linket nedenfor, bliver du ført direkte til et svar på spørgsmålet.

Hvad er ophavsret?
Hvordan opnår man ophavsretlig beskyttelse?
Hvor lang tid varer beskyttelsen?
Overdragelse af ophavsret
Findes der indskrænkninger i ophavsretten?
Hvad indebærer citatretten?
Hvad er aftalelicens?
Tvangslicenser - hvad er det?
Hvad er biblioteksafgift og hvordan får jeg den?
Hvad er Nationalbibliografien?
Hvad er DBC, Dansk Biblioteks Center?
Hvor finder jeg Ophavsretsloven?
Hvem er rettighedshaver i dag?
Har du fået brev fra Google?

Hvad er ophavsret?

Den som skaber et værk, hvad enten det er litterært eller kunstnerisk, nyder ophavsretlig beskyttelse efter lov om ophavsret.

Eksempler på ophavsretligt beskyttede litterære værker er romaner, noveller, digte, faglitterære skrifter, oversættelser, illustrationer mv. Private breve vil oftest være ophavsretligt beskyttet og offentliggørelse af andres breve kræver samtykke fra afsenderen. Se nærmere under punktet "Ophavsret"

Til toppen

Hvordan opnår man ophavsretlig beskyttelse?

I Danmark gælder ingen formkrav for at opnå ophavsretlig beskyttelse af et værk. Ophavsretten træder i kraft i forbindelse med skabelsen af værket - ophavsretten til en bog opstår, mens den skrives - og kræver således ingen registrering eller lignende for at opnå gyldighed.

Til toppen

Hvor lang tid varer beskyttelsen?

Ifølge ophavsretslovens § 63 varer ophavsretten til værk, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår.

Ophavsretten går i arv til ophavsmanden efterkommere ifølge de almindelige arveregler, jf. ophavsretsloven § 61.

Til toppen

Overdragelse af ophavsret

En ophavsmand som gerne vil offentliggøre sit værk kan til brug herfor, helt eller delvist overdrage sin ophavsret til en anden, som derved erhverver ret til at mangfoldiggøre værket.

Dette er, hvad der sker, når man som forfatter indgår en forlagsaftale med et forlag. Basalt set giver forfatteren forlaget ret til at trykke bogen og sælge den mod en betaling til forfatteren - også kaldet royalty.

Der findes desværre mange måder at udforme en forlagskontrakt på, og derfor anbefales det, at du som forfatter melder dig ind i Dansk Forfatterforening, for derigennem at få juridisk rådgivning og hjælp til at forstå en forlagsaftale.

Til toppen

Findes der indskrænkninger i ophavsretten?

Den med ophavsretsloven opnåede eneret er indskrænket i nogle tilfælde. Reglerne står i ophavsretslovens kapitel 2.

De vigtigste indskrænkninger i eneretten er reglerne om citat, privat- og personlig eksemplarfremstilling og tvangslicens. Herudover gælder nogle vigtige regler om aftalelicens, som principielt ikke har karakter af indskrænkninger i eneretten, men i stedet kan siges at være en måde at erhverve rettigheder på i organiseret form.

Citatretten indebærer, at en forfatter til et offentliggjort værk må acceptere, at der citeres fra værket, så længe det sker i overensstemmelse med god skik. Læs mere nedenfor.

Ophavsretslovens regler om privatkopiering fremstår meget komplicerede, selv for fagfolk, og det er derfor vigtigt at undersøge reglerne nærmere, inden man giver sig i kast med privatkopiering. Det nedenstående eksempel kan på ingen måde siges at være generelt eller overføres på andre kunstformer beskyttet af ophavsretten.

Eksempel: Reglerne om privat brug giver enhver tilladelse til at fremstille enkelte eksemplarer af en bog til privat brug, så længe det ikke sker i erhvervsøjemed. Begrebet privat brug dækker fremstillerens familie- og omgangskreds, og man må altså gerne tage en kopi af en bog og give den til sin kone, sin gode ven eller andre man er knyttet til ved personlige bånd. Dog må man kun fremstille en digital kopi af en bog til personlig brug for en selv eller ens husstand. Man må altså gerne fremstille en digital kopi af en bog, man har købt og give den til sin kone, men ikke til en god ven, der ikke er en del af husstanden.

Ophavsretslovens regler om aftale- og tvangslicens tjener en række praktiske formål - bl.a. sikres ophavsmanden afregning for brug af dennes værker i f.eks. undervisning. Læs mere nedenfor.

Til toppen

Hvad indebærer citatretten?

Når et værk er offentliggjort, er det tilladt for andre at citere fra værket. Når man citerer fra et ophavsretligt beskyttet værk kræves det, at det sker i overensstemmelse med såkaldt god skik og kun i det omfang, det er nødvendigt. Om et citat er i overensstemmelse med god skik, skal altid vurderes konkret.

God skik indebærer, at man henviser korrekt, samt at man ikke ændrer betydning af tekster ved f.eks. at undlade enkelte ord o.l.

Kun i det omfang det er nødvendigt indebærer, at den tekst man overtager normalt kun må udgøre en lille beskeden del af det værk, der citeres fra. Samtidig må citatet også kun udgøre en lille del af den tekst, man citerer til.

Kun hvis det stykke tekst, man citerer, i sig selv er originalt bliver citatreglen aktuel. Den konkrete juridiske vurdering kan være svær at foretage, og derfor anbefales det, at man altid henviser korrekt, og som hovedregel ikke citerer mere end en halv side, afhængig af værket.

Læs mere om god citatskik i tekster i Kulturministeriets pjece herom på www.kum.dk/infokiosk.

Til toppen

Hvad er Aftalelicens?

I visse tilfælde vil det være både umuligt og yderst besværligt for brugere af ophavsretligt beskyttede værker at indhente samtykke til udnyttelsen fra samtlige ophavsmænd. Dette gælder særligt i tilfælde af masseudnyttelse, for fx udsendelse i radio og tv, kabelviderespredning og kopiering på uddannelsesinstitutioner.

For på den ene side at tilgodese brugernes ønske om adgang til at udnytte de pågældende værker og på den anden side samtidig sikre ophavsmændenes rettigheder, findes der i ophavsretsloven bestemmelser om såkaldte aftalelicenser. Bestemmelserne medfører, at en repræsentativ organisation af ophavsmænd til en bestemt type værker kan indgå kollektive aftaler med en bruger om værksudnyttelse inden for et specifikt område. Aftalen får ikke alene virkning for medlemmerne af organisationen, men også for andre ophavsmænd til samme type værker.

Et eksempel på aftalelicens er de tidligere gældende aftaler mellem DR og Dansk Forfatterforening (via Foreningen Radiokassen) om oplæsning af litterære værker i radio og tv. Aftalerne var ikke kun gældende for Dansk Forfatterforenings medlemmer, men også for forfattere, der ikke var medlem, herunder udenlandske forfattere.

Til toppen

Tvangslicenser - hvad er det?

Enkelte bestemmelser i ophavsretsloven indskrænker på baggrund af samfundsmæssige hensyn ophavsretten - de såkaldte tvangslicensbestemmelser.

Disse bestemmelser giver visse brugere adgang til at udnytte værker på nærmere angivne måder uden samtykke fra ophavsmændene eller repræsentative organisationer. En ophavsmand, hvis værk udnyttes i henhold til en tvangslicens, har dog krav på vederlag.

Et eksempel på en tvangslicens er ophavsretslovens § 17, der muliggør Danmarks Blindebiblioteks (NOTA) fremstilling af lydbøger til syns- og læsehandicappede personer - mod vederlag til ophavsmanden.

Til toppen


Hvad er biblioteksafgift, og hvordan får jeg den?

Biblioteksafgift er en sum penge, der hvert år uddeles af Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet. Pengene uddeles som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. Ordningen er bestandsbaseret og ikke udlånsbaseret, hvilket betyder, at man som ophavsmand får afregning, selv om ens bøger ikke bliver udlånt på bibliotekerne.

Er du forfatter, oversætter eller illustrator eller på lignende måde skaber af værker i trykt form eller litteratur indlæst på lydbånd mv., så har du mulighed for at få del i biblioteksafgiften.

Når man er tilmeldt ordningen, bliver de værker, man udgiver registreret hos Nationalbibliografien i et register. Det er dit forlag, som skal indberette til Nationalbibliografien. Bibliotekerne indberetter til Styrelsen for Bibliotek og Medier, hvilke bøger de har stående ud fra registreringen i Nationalbibliografien.

Selve udregningen af afgiftens størrelse udregnes efter et pointsystem, som tildeles ud fra, hvor mange bøger man har stående på et bibliotek. Jo flere bøger jo større et beløb tildeles. Beløbet udbetales hvert år sidst i juni.

Tilmelding:

Første gang man får et værk udgivet, eller man medvirker på et udgivet værk, skal man tilmelde sig biblioteksafgiftsordningen. Det kan gøres her.

Pengene udbetales ikke med tilbagevirkende kraft, så hvis man ét år ikke har været tilmeldt, har man mistet muligheden for at få afgift det år.

Til toppen


Hvad er Nationalbibliografien?

Nationalbibliografien defineres som fortegnelser over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et land. Den kan omfatte dels retrospektive bibliografier, dels løbende bibliografier over nyudgivne dokumenter. Se mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside: www.kb.dk

Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.

Til toppen

Hvad er DBC, Dansk Biblioteks Center?

Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.

Til toppen


Hvor finder jeg Ophavsretsloven?

Ophavsretsloven finder du her.

Læs om de ophavsretlige regler her.

Læs mere om ophavsret i bogen "Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister" af Morten Rosenmeier. Bogen kan købes eller downloades gratis her.

Til toppen


Hvem er rettighedshaver i dag?

I undersøgelsen af hvem, der er rettighedshaver, skal man skelne mellem afdøde og nulevende forfattere.

Er forfatteren i live råder denne som udgangspunkt stadig over værkets rettigheder i samarbejde med et eventuelt forlag. Forespørgsler kan derfor rettes til nærværende forlag, der har udgivet værket.

Er forfatteren død, er der flere ting, man skal tage stilling til.

Ophavsretten kan være overdraget til et forlag, den kan overdrages ved arv eller testamente, eller den kan være udløbet jf. ovenstående afsnit om ophavsrettens varighed.

Er ophavsretten udløbet, må man frit benytte værket, og man kan eksempelvis udgive det uden samtykke fra ophavsmandens efterkommere. Et godt sted at starte er derfor at søge på værket og finde et eventuelt forlag, som har fået overdraget rettighederne. De vil måske ligge inde med oplysninger omkring efterkommere til værket.

Et andet sted at søge, er bobestyreren over boet efter ophavsmanden. Denne kan vide, hvorvidt rettighederne er overdraget til tredjemand, eller om der er testamenteret over dem.

Dansk Forfatterforening råder ikke over noget arkiv eller oplysninger over, hvem der ejer rettighederne til et værk.

Har du fået brev vedr. Google Books?

Har du modtaget brev fra Gyldendal eller et af deres datterforlag om Google Books?

Så læs mere om sagen, samt hvad dine muligheder er her.
Læs pressemeddelelsen her.

Til toppen

 

 

 

 

 
PlusordForfatterbogladenNFORLitteraturtilskud.dk