Find oversætter

HÖST: Nordisk Litteraturfestival på Borups højskole – en minirapport

Vi mødes i forhallen klokken ti og kan se gennem de lukkede glasdøre ind til Salen, at stolerækkerne er tæt besat.

 

Af Birte Kont - 18. oktober 2017

I stedet for at liste derind falder vi for fristelsen til over en kop kaffe og en croissant at tage bestik af lørdagens imponerende program. At nå det hele er ikke muligt, da flere af programpunkterne foregår samtidig. Omkring os myldrer festivalgængere frem og tilbage og bliver af café-personalet bedt om at dæmpe stemmen af hensyn til det igangværende foredrag; lyden går lige igennem glasset i de gamle døre, bag hvilke norske Helga Flatland er i gang med at tale om en familiestruktur i opbrud, temaet i hendes nye roman, En moderne familie, som vi desværre må gå glip af. Til gengæld får vi orienteret os oppe på etagerne og når ned igen i tide til det valgte programpunkt. 

Venusspot er et samskabende værk af elever fra scenekunstlinjen og dokumentarlinjen, fortæller en af med-skaberne. Hver af de tretten korte video-spots er skabt på halvanden dag, griber ved deres rå ægthed og sætter med titler som bl.a. Sex, Date og Feminisme spot på det at være ung og identitetssøgende.

På den oplyste scene i Himmelrummet venter Jonas Hassan Khemiri på, at de sidste tilhørere finder en plads. Jeg genkender den unge forfatter med det lange sorte hår fra Babel, det svenske litteraturprogram, hvor han fortalte om sit arbejde med romanen Alt det jeg ikke husker, om at mindes vennen Samuel der mistede livet ved en bilulykke. Bogen udkom på svensk i 2015, og Khemiri vandt Augustprisen for sin skildring af venskaber, relationer og identitet i den moderne multikulturelle verden. Han reflekterer over sproget og sandhedsbegrebet, det tab af identitet der er forbundet med at miste en nær relation, og hvordan man som forfatter kan fortælle en sand historie, når identiteten undslipper én. I bogen lader han forskellige personer fortælle om deres relation til afdøde, ”en række stemmer uden krop”, så ”læseren må være medskabende.”

Efter frokostpausen i ly for den plaskende heldagsregn under en af de grønne parasoller i den stemningsfulde gård er vi tilbage i Salen. Forstander Bjørn Bredal styrer samtalen mellem Tomas Espedal, der skal tale om sin seneste bog, Året (om kærlighedens vilkår), og Bent Sørensen, som har komponeret musik til tekster fra bogen. En dyb og inspirerende samtale om årstiderne som æstetik, det gamle dannelsesbegreb og at vandre sig til visdom. Espedal kredser om kærlighedens forgængelighed, kærlighedstab, jalousi og sorg, og spørger med reference til 1300-tallets Petrarca (der mistede sin Laura, men fortsatte med at skrive om hende), om man kan leve af kærlighedssorg? Bent Sørensen beretter om de to kapaciteters nære venskab og samarbejde og den kunstneriske proces fra tekst til musik. Undervejs vises bevægende filmklip fra det samskabende værk, De fire årstider

I kælderlokalet Design opfører Kristina Stoltz et uddrag af sin roman På ryggen af en tyr i en fængende performance-oplæsning med græsk kor bestående af to elever. Romanen bygger på den græske myte om den unge pige Europa, som bliver bortført og voldtaget af Zeus, forvandlet til en hvid tyr. Europa-temaet bygger på vold og begær og taler direkte ind i vores egen tid. Efterfølgende fortæller Kristina Stoltz om sin inspiration til bogen, motivationen til at undersøge begærets destruktive sider; om forfattergrebet, sit valg af en arketypisk karakter som teenagepigen, der befinder sig i overgangen fra barn til voksen med det ene ben i barndom og fantasi og med det andet på vej ind over tærsklen til et voksent forståelsesrum; og endelig om sin brug af myten til at vise os vores moderne liv.

Efter endnu et besøg i den regnvåde gård, hvor folk flokkes under parasollerne for at ryge, drikke kaffe eller vin og samtale, er vi tilbage i Salen. Man sidder på stole langs væggene eller som drysset med løs hånd rundt omkring på gulvet. Imens står en næppe synlig Lone Aburas som en stemme uden krop højt oppe på balkonen og holder en stakåndet, ætsende Brandtale over vor tids historieløse, menneskefjendske og selvtilstrækkelige samfund. I en monologisk flod af ord, der opleves som en skudsalve af verbale lussinger, læser hun op af sin bog, Det er et jeg der taler (Regnskabets time), og skåner heller ikke sig selv: ”Som en systemkritisk digter til bal hos dronningen er jeg også fuld af bedrag og bullshit som dem, der vil omgås konventionerne frit og vågner hver morgen med historisk blackout.”

Efter den velsmagende fællesspisning og frie bordsnak bevæger jeg mig hjemad under paraplyen, fyldt og taknemmelig over en afhængighedsskabende litterær lørdag i udsøgt forfatterselskab.    

 

Indlægget er et udtryk for skribentens egne meninger og holdninger.

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte