Find oversætter

Vild med bøger, afsnit 2: Hanne-Vibeke Holst om Som pesten

Man skal ikke bedømme en bog på dens omslag. Men må man gerne bedømme folk på de bøger, de har? Tænk, det synes jeg godt, man må. En bogreol er en målestok for mange ting, ikke mindst værdier og hvor bredt et spektrum, man kan lade sig fordybe i og tale ud fra. Filminstruktør og hedonist John Waters har et credo, der hedder, at man aldrig skal gå i seng med nogen, der ikke ejer en bog.

Så… hvis Vild med bøger havde scoret sine seere, hvad er man så kommet hjem til? I den ganske korte halve time, hvor Hanne-Vibeke Holst fik lov at tale om sin nye roman, kunne jeg bl.a. se indtil flere romaner af Jane Aamund bag hende. Hvis vores vært Flemming Møldrup, der tidligere har analyseret kendte menneskers hjem, havde taget sit eget TV-studie under samme behandling, hvad ville dommen mon lyde på?

Bøger købt af en set-designer, ikke en bibliofil. Bøger som staffage og som værn mod alt det, litteraturen kan rykke i os. Trygge rammer uden megen kant; et sted, der er rart at være, men som ikke udfordrer hverken gæst eller seer. Og det er en skam. Flemming Møldrup er en vidende, kyndig og sympatisk mand, der vitterligt er vild med litteratur. Så hvorfor skal han partout skubbes ned i den form, som alle DR-værter tydeligvis tvinges igennem? Hvorfor skal han være journalist fremfor litteraturelsker, og optræde i et format, der tygger tingene for os?

Hanne-Vibeke Holst var som altid både slagfærdig, vidende og interessant og hendes bog lød ret spændende. Anders Ladekarl fra Røde Kors bød ind med humor og en fin anekdote om pragmatisk idealisme under pandemier og andre katastrofer. Flemming Møldrup læste op fra romanen. Men vi fik omtrent intet, vi ikke kunne få i et stort søndagsinterview i avisen eller til de evindelige BogForum-interviews, som altid kører efter samme formel og varer omtrent lige så længe som programmet. Hvorfor ikke lade en skuespiller læse op – eller forfatteren selv? Hvorfor ikke noget nyt?

Vi har tørstet efter litteratur på TV og vi lever i en tid, hvor kulturstoffet konstant er under beskydning. Det var kløgtigt at DR som modsvar til de seneste sparekrav trak bog-kortet som led i en bedre public service. Men hvor kunne ambitionerne dog have været så meget større og mindre tandløse! Et længere, løsere format, sendt live ville hjælpe meget, så det lidt stivbenede gik af programmet – også så man ikke igen står med en fuser som Naser Khader i sidste afsnit, der midt i en kodyl shitstorm over hans medvirken til et karaktérmord, tonede frem på skærmen som hygge-ekspert. Man kunne nå at vælge ham fra, finde en bedre modvægt, hvis man ikke forlængst havde filmet det.

Derfor var denne uges afsnit (og hvorfor hulan kun et enkelt afsnit om ugen?) larmende tavs om Nobel. Ikke engang et ‘Ja, vi har jo optaget det her før vinderen blev kundgjort, men tillykke til vedkommende – nu skal vi se på, hvad Nobel-prisen egentlig går ud på’.

Det kan sagtens foldes ud, det med litteratur, også for Aamund-fans. Folk, der læser, er jo ikke dumme. Men det kan jo være, at DR skal have mere litteratur på recept?

 

Indlægget er et udtryk for skribentens egne meninger og holdninger.

 

Af Stephanie Caruana - 13. oktober 2017

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte