Find oversætter

Vild med bøger, afsnit 3: Line Knutzon om Camille Clouds brevkasse

Måske til inspiration.

 

Af Anne Hjælmsø - 21. oktober 2017

Hvis det var udfordrende for Flemming Møldrup at skulle tale om en syret brevkasse-bog direkte efter udsendelsen om Shakespeare og ’den ultimative inspiration’, så mærkede man det ikke.

Line Knutzon var ligeledes oplagt og gav levende eksempler på spørgsmål og svar fra Camille Clouds brevkasse. Vi befinder os i en absurd verden, hvor en 2-årig vil skifte forældre, en gris og en nisse skriver spørgsmål og en gammel mand vil have lov til at råbe fede kælling til dem, der er det.

Camilla C. giver resolutte svar, der ikke lige pleaser spørgerne, men ofte giver anvisning på, hvordan de kan forbedre sig selv.   

Det gør Line Knutzon selvsagt heller ikke. Men hun fortæller Flemming M., at hun finder stor glæde ved at kunne lave andre menneskers (og dyrs og figurers) sprog. ”Jeg er jo dramatiker!”

Line er ude efter at slå ned på det det fænomen, at mange nutidige mennesker har et ego, som er et stort voksende fedtbjerg. Det lille udmattede jeg må løbe rundt for at tilfredsstille de mange krav, der stilles. Gå til mindfulness, læse selvhjælpsbøger, bruge terapeuter i det uendelige. – Selvhjælp – uha!

Lines egen medicin er at tale med venner, få en god snak, gå ture. Man skal ikke have en diktator inde i sig. Terapeuter kan være okay, men de burde sige fra, hvis det ikke hjælper efter fire gange. Slut (her udelades bandeord).

I bogen optræder Line Knutzon som en L. K. stalker-figur, der fx vil have brevkasseredaktørens adresse. L. K. forfølger hende, tæver hende og ender i Vestre Fængsel.

”Hvad kan brevkasseformen?” spørger Flemming M.

”Den er god for dramatikere!” mener Line, som læste Per Højholt som 17-årig. Her opdagede hun, at man godt må tale om at tisse og bare være sjov. ”Gud, man må godt skrive dårligt, kedeligt!”

Flemming M. sammenligner genren med Erlend Loes Dobler, hvor hovedkarakteren går sin vej fra familien, adopterer en elg og lever i skoven med den som ny ’familie’.

Gæsten journalisten, Anna Libak læser op fra s. 51 – Hej alle. Søger ildsjæle som mig selv med unikke tanker, hovednetværk, lokale netværk uafhængig af hinanden, ildsjæle, der kan tænke ud af boksen – smiley – . Anna mener, at mange tror, at vi er ikke gode nok, som vi er. Vi kun er undervejs med at blive en bedre udgave af os selv.

Men det er omvendt, for det vil gå den anden vej. Vi bliver ældre, grimmere. Skrev hun kronikken i Politiken: ”Jeg vil ikke være en bedre udgave af mig selv”.

De tre tilstedeværende vil ikke være: proaktive, i flow, dynamiske eller have udfordringer, når det faktisk drejser sig om problemer.

Line vil ikke være parat til at være på forkant. Ikke have dialoger, men samtaler.

Der er noget sygt i at være kendt for at være kendt, som Camille Cloud.

En figur (Vera A. Dunkel) har skrevet, at hun er så gammel, at ingen kigger på hende mere – men da man tager imod hendes penge, så hun må jo eksistere.

Anna L. siger, at platformes ideologi skaber ulykkelige mennesker, som ’Jeg er kun resultatet af de omstændigheder, som jeg selv har skabt.’ – Synlighed er blevet et sygt konkurrenceparameter.

Annas bogvalg er: Fay Weldons Farlige aspekter, der fortæller om terapi, der  kan hjernevaske mennesker. Om terapeuters magt, kvinders magtesløshed og om forfængelighed.

Samtalen bevæger sig omkring en tvivlende teologi, der spørger, om han skal blive præst i den danske folkekirke? – Et svar kunne være, at det er en fordel at være usikker troende, da en præst skal kunne rumme alle mennesker.

Flemming M. vil have teologen ud af præsteseminariet – ud at studere noget andet. Han kunne fx læse Fluefælden af Frederik Sjøberg – der foregår på en ø i Skærgården, hvor hovedpersonen studerer svirrefluer.

Således kom vi rundt i fiktion og den virkelige verden, godt hjulpet på vej af en brevkasseredaktør plus tre begavede mennesker med deres meningers mod. Måske til inspiration.

 

Indlægget er et udtryk for skribentens egne meninger og holdninger.

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte