Find oversætter

Vild med bøger, afsnit 6: 28. november 2017

Af Birte Kont - 5. december 2017

Her er der delte meninger om at finde ræson i at fortsætte med at anmelde et bogprogram, hvor der præsenteres bøger af kendte og salgbare forfattere, og hvor udsendelserne er skåret over samme læst: Studievært, ugens forfatter og ugens gæst, der ikke er forfatter, for her benyttes litteraturen kun som et springbræt til virkeligheden uden for litteraturen. 

    Denne uges forfatter er Sissel-Jo Gazan, og studieværten præsenterer forfatterens seneste udgivelse, ”Blækhat”, i en ritualiseret omklamrende form: Bogen sender nemlig studieværten direkte tilbage til sin egen ungdom i 1980’ernes Århus. Trods forskellige omstændigheder boede han ligesom bogens hovedperson Rosa alene med sin mor, småpunkede den i sort, skrev digte i samme tone som Strunge (syntes han selv), sprayede A’er for anarkisme overalt i sin forstad, flirtede med BZ-bevægelsen, søgte efter fællesskab og den magiske følelse af at høre til et sted på en tid, hvor grupperne var tegnet skarp op, og hvor ekstremisme og radikalisering lurede latent.

    

I foto-introen fortælles, at Sissel-Jo Gazan debuterede som 22-årig i 1995 med ”Når man kysser i august”, og at hun nåede ud til et bredt publikum med sine krimier fra den videnskabelige verden. Den første, ”Dinosaurens fjer”, kom i 2008, efter at hun blev kandidat i biologi på et speciale om dinosaurer, og bl.a. kåret som danskernes (ikke læsernes!) yndlingskrimi. I 2013 fulgte ”Svalens graf”.

    Så sidder Sissel-Jo Gazan selv med oppe på podiet og opfordres til at fortælle om sin hovedperson Rosa, der ligesom hun selv og studieværten (ikke at forglemme) er vokset op nærmest samtidig i Århus. Desværre overskygger iscenesættelsen samtalens formodede fokus. Modsat studieværten er forfatteren (som jeg husker fra en tv-udsendelsesrække for nogle år siden, hvor hun med fokus og nerve førte åbne samtaler med præster om de svære følelser i eksistensen) interessant at høre på. Men i aktuelle udsendelse springes der ind og ud mellem bogens virkelighed og virkeligheden udenfor, frem og tilbage mellem forfatter og studievært; vi må ikke gå glip af, hvad sidstnævnte har oplevet og genkendt og tænkt og følt under sin læsning, og ikke et øjeblik får vi lov til at glemme programmets poetik, at litteraturfortolkning er 1:1.

   Om ”Blækhat” hedder det bl.a., at Rosa er en drømmer og observatør. Hun er vokset op i 1980’ernes Århus med sin stærkt politiserende mor Helle og homoseksuelle kunstner-stedfar Krudt, der har gjort op med 1950’ernes og 1960’ernes kernefamilie og lever efter 1970’ernes frie kønsrollemønster. Et tidstypisk gruppefoto i sort-hvid fra 1971 er centralt for historien. Rosa ved ikke, hvem hendes far er, og i en scene i bogen beder Rosa sin mor udpege hendes far på fotoet, hvorefter Helle flår fotoet fra Rosa, peger på flere mulige personer og spørger, hvorfor det er så interessant, hvem der har doneret sædcellerne?  Spørgsmålet om den biologiske far dukker dog op igen senere i romanen, får vi at vide.

    I en oplæst bid fra bogen, et replikskifte mellem Rosa og kæresten Jacob, der kritiserer hende for ikke at engagere sig, siger Rosa, at hun er engageret på sin egen måde, men har fået nok af politik: ”Internationale var den første sang, jeg kunne udenad.” Rosa vender ryggen til politik og får tidligt interesse for street art, hvilket siden fører hende til Berlin. Og hvad der begynder med Rosas sprayede bamse-tag i protest mod Helle og hendes forbud mod den ønskede monty chi-bamse (af Helle kaldt kapitalistisk bras), ender med et professorat i street art.

    Om baggrunden for bogen fortæller Sissel-Jo Gazan bl.a. om sin fotoresearch og sin fascination af Rudi Dutschke, den tyske studenterleder, som blev smidt ud af England og endte i en universitetsstilling som idéhistoriker, der blev oprettet til ham, i Århus. Hun ville skrive om det radikaliserede og valgte 1980’erne, fordi hun kunne huske, hvordan det føltes dengang. Hun mener, at alle mennesker bærer kimen til radikalisering, som under mere eller mindre gunstige forhold kan kamme over. Men fremfor kun at fokusere på fordømmelsen over, at et menneske kan gå ind i en menneskemængde med et bombælte på, ville hun undersøge vejen til radikalisering og radikaliseringens natur.         

    Og nu, hvor vi omsider er fremme ved det overordnede tema, er det tid til at få den inviterede gæst, der ved noget om radikalisering, på podiet. René Karpantschof er tidligere BZ-er, sociolog og har beskæftiget sig med 1980’ernes ungdomsgrupper på kanten af samfundet. Han genkender også beskrivelserne af ungdomsgrupperne i ”Blækhat” og sætter arbejderurolighederne, grønjakkerne og BZ-bevægelsen, der alle toppede i 1980’erne, i et historisk perspektiv. Han mener (ikke overraskende), at man kan bruge radikale holdninger til noget positivt, da de radikaliseredes kritik ofte udspringer af et relevant ønske om at forbedre verden. Heri erklærer Sissel-Jo Gazan enig, for selv om hun selv er pacifist, er det historisk set det radikaliserede, som har forandret verden.

Er ugens udsendelse interessant? Ja og nej. Ja, fordi Sissel-Jo Gazan er en interessant forfatter, og fordi René Karpantschof et vidende menneske, og endelig fordi temaet peger ud på radikaliseringen af i dag. Nej, fordi tema-samtalen ikke hæver sig op over, hvad medierne i forvejen beskæftiger sig med. Men udsendelsens sidste ord, som Sissel-Jo Gazan læser op fra ”Blækhat” er et citat fra ”Alice i Eventyrland” og formår trods alt at indfange litteraturens magi: ”Fantasien er det stærkeste våben mod virkeligheden.”

Medbragte bøger i programmet:

S-JG: “Banksy – Wall and Street”

FM: “Generation X” af Douglas Coupland

RK: “Det kommunistiske manifest” af Karl Marx og Friedrich Engels

S-JG: ”Stå fast” af Svend Brinkmann

S.JG: ”Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupéry

RK: ”Bibelen” (særligt: Prædikerens Bog i Det gamle Testamente)

FM: ”Alice i Eventyrland” af Lewis Carrol

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte