Tine Enger

Sidst opdateret: 18. marts 2018
Tine Enger

Beskrivelse:

Tine Engers samtidskritiske bøger har dybe rødder i kanten af Danmark og på kanten af liv og død, hvor naturen, spændende miljøer, anderledes mennesker og stærke handlekraftige kvindelige hovedpersoner er faste ingredienser, når temaer som kontrol, magt og identitet foldes ud med et kritisk blik på det moderne livs faldgruber.
Tine Enger debuterede i 2005 på Borgens Forlag med den anmelderroste Vestkyst-krimi 'Fjern', der viser de menneskelige konsekvenser af et juridisk overgreb på en egn.

Mange vil også huske Tine Engers kradse og humoristiske klummer i Cimber-Sterlings inflight-magasin Flyaway, hvor hun var fast klummeskribent i flere år. Klummerne blev i 2012 til klummesamlingen 'Udkantsdanskerne –- helt tæt på ...… Klummer'.
Tine Engers nysgerrighed på det dansk-tyske grænseland førte til, at hun i 2010 flyttede fra Sønderborg til Flensborg. Det resulterede i 2013 til grænselands-krimien 'Land under', hvor kunstnere indgår kompromisser i turismens hellige navn. 'Land under' fik gode anmeldelser og blev hurtigt udsolgt og måtte trykkes i 2.oplag.
Efter næsten 13 år i det dansk-tyske grænseland flyttede Tine Enger til Sverige i sommeren 2013, hvor hun få måneder efter fik konstateret brystkræft. Tine Enger blev kendt i hele Danmark, da hun i 2014 udgav digtsamlingen 'Brystbærer', der fik stor omtale og blev debatteret i mange medier. Digtene er en kunstnerisk udforskning af hendes egne følelser og tanker, men også en kritik af de tabuer og forventninger, hun mødte, specielt hvad angår det moderne Danmarks syn på kvindelighed, den perfekte krop og selvværd. 'Brystbærer' blev optrykt i flere omgange.

I foråret 2015 udskrev 'Selskabet Bellman i Danmark' en åben digtkonkurrence i forbindelse med 275 årsdagen for den svenske digter Carl M. Bellmans fødsel. Tine Engers digt 'Fredsdansen med Bellman' blev et af de tre vinderdigte.

Tine Enger var medstifter af interessesammenslutningen Jyllands Forfattere på Hald Hovedgaard, Viborg, i 2008, hvor hun var tovholder de første år for næsten 100 forfattere. Tine Enger er optaget i KVINFOs ekspertdatabase og er medlem af Dansk Forfatterforening og Dansk-Svensk Forfatterselskab.

Kontaktoplysninger:

E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, Lyrikere

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Borgens Forlag Udgivelsesår: 2005

Fjern

Freja Vibæk vender tilbage til sin barndomsby Fjern ved Vesterhavet. Hendes karismatiske og egensindige far, Niels, er fundet død efter en ulykke. Men der er for mange ting, der ikke stemmer og ansporet af politiets manglende vilje til at efterforske sagen begynder Freja selv at grave i fortiden. Hun opdager snart, at hendes far har holdt dele af familiens historie hemmelig for hende særligt hans egen indblanding i ekspropriationen i 1960‘erne. Her blev hele landsbyer forvandlet til militært område, hvilket skabte splid og had både på egnen og i familien. Som fortiden afdækkes tvinges Freja til at se på sin far og sin egen historie med nye øjne. Den stolte verden af vikinger og nordiske traditioner, han lod hende vokse op i, hviler på nogle æresbegreber, der har haft frygtelige konsekvenser.