Lisbeth Maria Hansen

Sidst opdateret: 6. maj 2020
Lisbeth Maria Hansen

Beskrivelse:

Jeg er cand.mag i dansk og engelsk og er ansat som lektor i gymnasieskolen. I årenes løb har jeg specialiseret mig indenfor det didaktiske og pædagogiske område i forbindelse med undervisning i skriftlighed, hvilket jeg har holdt talrige kurser om for undervisere på de gymnasiale uddannelser. Jeg har skrevet en hel del artikler om gymnasierelateret didaktik, ligesom jeg senest i samarbejde med Gyldendal Uddannelse i 2020 har lagt navn og ansigt til Skrive-lab, en videobaseret portal med fokus på skriftlighed.
Jeg har udgivet fagbogen Rejselitteratur på Gyldendal, - en danskfaglig undervisningsbog med tekstuddrag om rejsemotiver og med danske forfatteres beskrivelser af rejser og ophold i udlandet gennem flere hundrede år. Jeg har også udgivet Hello Out There på LR-Uddannelse - en undervisningsbog til faget engelsk på de gymnasiale uddannelser.
Derudover har skrevet artikler og interviews om andre emner. Jeg har den journalistiske grunduddannelse fra Journalisthøjskolen og har sideløbende med lektorarbejdet leveret artikler til aviser og magasiner. Jeg kan godt lide at skrive.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Vesterbrogade 62, 1620 København Land: Danmark Tlf: 53547451 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe
Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2016

Rejselitteratur

REJSELITTERATUR indgår i serien GENRER I DANSK til danskundervisningen på ungdomsuddannelserne. Bogen præsenterer et litteraturhistorisk udvalg af rejselitteraturens mange genrer - fra dagbogens korte øjebliksrapport til den kunstnerisk bearbejdede erindring. De fire kapitler indledes med en karakteristik af den overordnede rejseform og rejsemotiv, mens hvert uddrag introduceres med en præsentation af genren, forfatteren og af samtidens typiske rejsetendenser. Tekstudvalget i REJSELITTERATUR er skrevet af danske forfattere og skribenter, der skriver om deres oplevelser, missioner og refleksioner fra såvel lange udenlandsophold som kortere strejftog. Der indgår også fotografier og journalistiske tekster i materialet. Uddragene er didaktisk bearbejdet med ord- og begrebsforklaringer, analysespørgsmål, skriftlige opgaver og forslag til mundtlige øvelser og diskussioner. Alt dette gør det interessant og overskueligt for eleverne at tilegne sig danskfaglige kompetencer, mens de samtidig får udvidet deres horisont om evntyrlyst, udlængsel og rejseliv. REJSELITTERATUR er oplagt at bruge i forløb, der inddrager både litteratur, sprog og medier. Bogen er også meget velegnet i det tværfaglige samarbejde.