Ole Rosenstand Svidt

Sidst opdateret: 9. februar 2017
Ole Rosenstand Svidt

Beskrivelse:

Jeg er født i 1974 i Grenaa og er opvokset i byen. I 1994 flyttede jeg til Aarhus, hvor jeg har været bosat lige siden. Jeg har skrevet fiktion, siden jeg var barn, dog med vekslende intensitet. I 2007 debuterede jeg med en kortprosatekst i tidsskriftet Kulturo, og i 2011 sprang jeg så ud som romanforfatter. Jeg er uddannet cand. mag. i Æstetik & Kultur og litteraturhistorie og arbejder til daglig som webredaktør på musikmagasinet GAFFA. Blandt mine litterære inspirationskilder kan nævnes Paul Auster, Bret Easton Ellis, Tom Kristensen, Erlend Loe, Svend Åge Madsen, Robert Musil og Hans Scherfig.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Frederiks Alle 132, 3., 8000 Aarhus C Land: Danmark Tlf: 30333781 Mobil: 30333781 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Forlag: Forlaget Nulpunkt Udgivelsesår: 2011

Indbrud

"Indbrud" er en tragikomisk, social-surrealistisk fortælling fra en verden, hvor tyv tror, hver mand stjæler, en fremmed er en fjende, du ikke har mødt endnu, og hvor der godt kan være nogen efter én, selv om man er paranoid.

Hvad gør man, når man bliver udsat for indbrud og gerne vil undgå, at det gentager sig? Man tager sine forholdsregler. Det gør kulturjournalisten Elo. Måske går han bare lidt for langt for at beskytte sig selv og sit hjem, og pludselig står han i problemer til halsen. Midt i det hele banker både kunsten og kærligheden på. Tør Elo lukke dem ind? “Indbrud” er en tragikomisk, social-surrealistisk fortælling fra en verden, hvor tyv tror, hver mand stjæler, en fremmed er en fjende, du ikke har mødt endnu, og hvor der godt kan være nogen efter én, selv om man er paranoid.

“Indbrud” er samtidig en skarp satire fra et Danmark efter 11. september 2001, hvor overvågning og grænsebomme efter nogles mening er løsningen på alle landets problemer. Det er også en roman om kærlighed og manglen på samme, om kunstnerambitioner, om journalister, musikere, forfattere og forlagsfolk – og så er det en vaskeægte Aarhus-historie. Enhver lighed med virkelige begivenheder og personer er fuldstændig tilsigtet.

Om “Indbrud” skrev anmelderne blandt andet:

“Fin og finurlig debut om selvdestruktion og paranoia” … “Svidts sans for både stille og grotesk komik kommer til fuld udfoldelse” 4 hjerter, Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

“Det er faktisk ret underholdende langt hen ad vejen.” Johnny Harboe, Jyllands-Posten

“Læs bogen og oplev en ironiserende, morsom og tankevækkende bog, der spidder vores stereotype måder at leve på, vores selviscenesættelser, vores berøringsangst med det anderledes og vores skabelonagtige meningsunivers.” Maria Björnsdóttir, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

“Stilistisk interessant, med spændende og eksperimenterende progression tilsat kriminelle nuancer.” Birte Strandby, Bogvægten.dk