efter Laila Bjørge

Traske rundt i Spanien?
Selvoplevet vandretur beskrives meget troværdigt.
Man tror på Ole, medens han vandrer.
Beskrivelsen er skrællet ned til et minimum,
alligevel levende.
Jo mere man trækkes med,
og det gør man - uden brug af billige tricks,
jo mere forstår man at Ole forsøger at finde tilbage til sig selv.
Skildringen bliver bedre af at man intet ved om hans hjemlige rammer.
Det er den nøgne dagbog.
Det er så lugten af sved sidder i næsen
og benene værker.
Man føler sig som "fluen på væggen".
Alene, helt alene, og holder en vids afstand til de han møder.
På intet tidspunkt er resultatet givet.
En ting er sikkert -
den tur er ikke for hvem som helst,
men gosh hvor er det imponerende at være så ærlig,
lide så meget, og alligevel prøve igen.
Man håber virkelig han har fundet det han søgte,
og ved hvordan han kan beholde det.