Annegret Friedrichsen

Sidst opdateret: 31. maj 2021
Annegret Friedrichsen

Beskrivelse:

Opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig i Nordtyskland, siden studietiden bosat i København. Mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, ph.d. i tysk litteratur med en afhandling om poesi i sprogundervisningen. Tidligere adjunkt på Danmarks Lærerhøjskole og ekstern lektor i tysk litteratur og litteraturpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, derefter ansat som forskningsbibliotekar på AU Library, Emdrup (Det Kongelige Bibliotek).
Har ud over bl.a. en række faglitterære artikler i tidsskrifter og bidrag til antologier udgivet skønlitteratur på dansk og tysk, herunder tre danske børnebøger og kortromanen Porcelænskvinden.

Kontakt Oplysninger:

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Forlag: DreamLitt Udgivelsesår: 2020

Porcelænskvinden (2. udgave)

Forlagets beskrivelse:

En sen eftermiddag den 30. april 1991 går Marthe sin daglige rengøringsrunde på Kunstindustrimuseet i København. Efter lukketid nyder hun at være alene i museets samlinger, kun omgivet af møbler, gobeliner, glas og porcelæn. Men denne dag møder hun en desperat ung kvinde, en lille pige og en uhyggelig sanger, som vækker fortrængte tab og navnløs sorg til live. De grænseoverskridende skikkelser fra fortiden sætter Marthe under stigende pres, og krisen kulminerer i et dramatisk opgør.
Porcelænskvinden er på samme tid en fantastisk fortælling om skæbnemøder på tværs af alder og århundreder, en rejse ind i et skrøbeligt sind og et lille kammerspil om kærlighed.
Med efterskrift ved Johan de Mylius.