Janne Hejgaard

Sidst opdateret: 17. september 2019
Janne Hejgaard
Foto: Anne-Mette Kruse

Beskrivelse:

Jeg elsker litteratur!
At læse det og at skrive det, og sådan har det været hele mit liv. Læsehest som barn, har skrevet dagbog, siden jeg var 14, og skrev mine første små historier i 5. klasse.
Siden har jeg skrevet og fået udgivet næsten alle typer litteratur: Børnefagbøger, undervisningsbøger, børneromaner, fagbøger til voksne og april 2017 udkommer min første roman til voksne. Jeg har oversat fra engelsk, tysk, norsk og svensk, og jeg har sågar et par gange fået offentliggjort et digt.
Jeg er uddannet lærer og det har givet mig det faglige fundament under både mine undervisningsbøger og de mange foredrag og kurser, jeg har afholdt over hele DK og i Malmø - om mine bøgers emner.
Jeg har rejst meget, med fly, tog og sejlbåd, og dér fået udvidet min horisont og hentet inspiration til mine skønlitterære værker. Jeg har boet længere perioder ved Middelhavet - på Ibiza, Menorca og flere græske øer - og overvintret på Gomera, i Australien og hele 25 måneder i Berlin.
Jeg har mødt mange, mange mennesker og holdt af en hel del af dem, elsket færre, men tilstrækkeligt mange - og de er alle selvfølgelig også del af det livsgrundlag, jeg skriver ud fra.
Endelig har jeg i nogle år kaldt mig litteraturpolitiker. Det var, mens jeg var fagligt aktiv i Dansk Forfatterforening, bestyrelsen og BU-styrelsen, med afstikkere til Kunstrådets Repræsentantskab og et af de mange udvalg, som har undersøgt litteraturens vilkår i lille DK. Jeg har også eget forlag, og kender bøgernes tour de force hele vejen fra manus til læser.
Et langt skriveliv - og det er heldigvis ikke slut endnu.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Hallssti 37, 1. th, 8000 Aarhus C Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Aarhusgruppen, BU-gruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Pretty Ink Udgivelsesår: 2011

Genvej til gladere børn – 22 tips til forældre

BOGENS BAGSIDETEKST:

Kender du det her: * Dit barn nægter at spise andet end pasta med kødsovs, så du må lave to slags aftensmad * Dit barn har svært ved at falde til ro om aftenen, så du har ingen voksentid * Din hverdag er presset, så du når ikke at følge godt nok med i, hvordan dit barn trives

Vil du gerne ændre på det?

Genvej til gladere børn er en lille, overskuelig vejviser. Med afsæt i dagligdagen viser den dig konstruktive nye måder at opfatte dit barn og dets handlinger på.

Uartighed og forkælelse. Selvværd og selvtillid. Behov og følelser. Grænser og regler. Skæld ud og kontakt. Kræsenhed og vil-ikke-sove. Kønsorganer og kønsroller. Børnebøger og fjernsyn - få tips om alt det og mere til.

Slip af med din dårlige samvittighed og spring ud som den gode forælder, du er!

Bogforsidens illustrator: Henriette Mørk/ Imperiet