Det er ikke Koranen, der undertrykker kvinder, men mennesker: lovgivere, gejstlige, ægtemænd, fædre, brødre …

Vi skal være langt mere selvkritiske og rydde op i egne rækker. Vi har et fælles ansvar for at bringe islam og Koranens vejledning ind i nutiden og vise omverdenen alt det smukke og gode, troen indeholder.

Hvis man virkelig holder af sin tro, bør man stræbe efter at fortolke teksten ind i samtiden og efterleve den på en måde, så man ikke provokerer sine omgivelser unødigt og får det værste frem i folk. Søger man bevidst at skille sig ud fra mængden, kan man let blive offer for hadetale, chikane og diskrimination.

Hvis man virkelig ønsker den fredelige sameksistens, er man nødt til at spørge sig selv, hvad man selv kan gøre for at fremme samtalen og forståelsen – i stedet for at se sig selv som offer for flertallets uretfærdigheder og manglende respekt.

Man har ikke krav på omverdenens respekt – man skal gøre sig fortjent til den.

Uddrag af bogen