14-årige Stine dør under tragiske omstændigheder og efterlader et tomrum i sin familie. Et rungende minde, som erstatter den virkelighed, der også var Stine. På godt og ondt. En virkelighed, som kun eksisterer i spredte fragmenter hos dem, der er ladt tilbage.

Stine efterlader også 14 sonetter. Skrevet til hende af en ukendt. Fragmenterne fletter sig om sonetterne, og tilsammen tegner de et billede af Stine. Eller flere billeder. For sådan er det for os mennesker. Små brikker af sandhed og usandhed danner det aftryk, vi sætter her på jorden. Alle, der har mødt os, kender os, men ingen kender os rigtigt.

Fragmenterne fortælles af Stines mor og lillesøster og handler om livet før, med og efter Stine, men måske mest af alt om de svære følelser, der opstår, når en mor elsker sit ene barn mere end de andre.