Anmeldt af Claus Bryld:
Skildringen betegner nærmest en panteistisk, romantisk stræben efter at blive ét med naturen, moder jord, at frigøre sig fra industrisamfundets hamsterhjul og bygge en helt ny verden op. Som sådan er det en god kilde til forståelsen af den side af ungdomsoprøret, som 'blomsterbørnene' og mange kollektiver udgjorde. Og samtidig indskriver det sig i en århundred lang historie om menneskers forsøg på at befri sig fra fremmedstyring ved oprettelse af alternative samfund som f.eks. kolonier med en ofte utopisk drøm om magtfrie rum og ditto menneskelige relationer – "en fælles utopisk vision om et rummeligt, anti-autoritært, kollektivt samfund", som det hedder.
Forfatteren har haft et sjældent stort kildemateriale til sin rådighed, samtidig med at skildringen af kollektivbevægelsen afslører en skarp hukommelse. Derfor er beskrivelsen også meget grundig og detaljeret.