DE BORTREJSTE handler om den store udvandring fra København til provinsen. Om en overflod af skilsmisser og døden set i frøperspektiv. Om at fare vild i sit eget liv og om at vælge sære udveje, når tilværelsen brænder på. Men også om at forsøge at gøre det rigtige.

Folk dør, rejser væk, bliver skilt, mister forstanden, overblikket eller deres ståsted. Man møder bl.a. en ung kvinde i IKEA med sort samvittighed, en stressramt fuldmægtig i Standardstyrelsen, en ung romanforfatter i skrivekrise, en datter med døden i hælene og en lektor i litteratur, der frygter at miste andet og mere end evnen til at vinde i badminton.

Fra novellen Skilsmissehuset:

Hector havde også bemærket, at huset var et træhus.

“Hvis nu jeg brænder det af , så er min far og jeg vel nødt til at flytte tilbage til mor, ikke?” grundede han en flimrende varm sommerdag, hvor vi sad klistret op ad hinanden på en træstub i skovkanten. “Jeg tror, jeg kan klare det med én tændstik. Wusch…”

Det var antagelig rigtigt. Hector havde tidligere fortalt mig, at han havde gået til spejder og var erfaren, hvad angik brugen af tændstikker.

“Nej, det tror jeg ikke,” sagde jeg.

“Garanteret! Én tændstik.”

“Ja, men sådan går det ikke alligevel.”

“Det gør det da i hvert fald.”

“Nej. Det, jeg mener, er,” forklarede jeg. “At du og din far ikke får lov til igen at flytte hjem til din mor – ikke engang hvis huset brænder ned til grunden.”

“Det kunne da sagtens være,” sagde Hector.

“Nej, I bliver bare nødt til at finde et andet sted at flytte hen.”

Hector flyttede sin opmærksomhed til stubben under os. En skolopender og et par bænkebidere løb forvirrede rundt om sig selv, da han trak en tot græs ud af en sprække. Så forsvandt de.