"Et helt lille mesterværk ..." Lektørudtalelse, DBC.

Hver dag cykler den 13-årige Milton hen til kirkegården for at skifte en rose på sin mors gravsted, men Milton er ikke den eneste, der har sin daglige gang på kirkegården. - Se, sagde Ida og pegede. Milton var nær bumpet ind i hende, da hun pludselig stoppede op, fordi han havde travlt med at holde øje med kragerne, men der var umiddelbart ikke nogen af dem at se. Den lille krageunge var krøbet sammen og sad op ad træets stamme. - Det er synd for den, sagde Milton. Ida nikkede. - Den savner sin mor. - Det gør jeg også. Ordene havde hjertevinger og lettede fra hans mund, før han kunne nå at stoppe dem. Ida stivnede ved siden af ham. Milton følte jorden åbne sig under sig og helvedes flammer hviske ham en advarsel i øret for at stå og sige sådan noget. Men Ida så lige ind i ham og lod ham ane en nådig dommer derinde bag alt det grønne.