De greb fat om mine arme. Mine ben. Jeg skreg. Så det rev i halsen.
”Stille!” De stærke hænder greb bedre fat. Negle borede sig ned i min hud. Hev mig op. Døren ind til mor og far stod åben.
SLAM. Mit hoved ramte karmen.
Jeg var væk et øjeblik.
Så kunne jeg mærke den kølige luft. Vi var udenfor. Månen kiggede frem bag en sky. De stoppede op. Der var ikke bare én, men to åbne grave.

Mads og hans forældre er kørt vild, og deres bil er punkteret. Derfor må de bede om hjælp i Skyggeby. Mads synes, der er noget underligt ved dem, der bor i byen. Men det er dumt at være bange for gamle mennesker … ikke?