Shosha Florrie Raymond

Sidst opdateret: 25. april 2019
Shosha Florrie Raymond

Beskrivelse:

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Hvidovrevej 36, 2610 Rødovre Land: Danmark Tlf: 60240175 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære
Forlag: Forlaget Gladiator Udgivelsesår: 2018

Stillezone

Lila bor og arbejder i et landbrugskollektiv. Hun planter tomater fra potter og ud i drivhuset. Sorterer græskar og høster rosenkål. En kalv bliver slagtet og ulden bliver skilt fra fårets krop. Arbejdet hjælper hende med at få styr på sine tanker, alt det rod hun går rundt med, som man nødvendigvis oplever, når man går fra at være barn til at blive voksen. Hendes syge mor, familien der er ved at falde fra hinanden, og al den sorg der er forbundet med det. En sorg der, viser det sig, strækker sig flere generationer tilbage, og ind i et mørkt kapitel af Europas historie.

Stillezone handler om at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie. At opdage, at alle er børn hele livet. Alt sammen skrevet frem med Shosha Raymonds stilfærdige og samtidig voldsomme sensibilitet.

"Jeg står foran spejlet på mit værelse og undersøger mine armhuler. Hårene er krusede og flere centimeter lange. Stiklingerne skal trækkes fra hinanden. Jeg sidder på plantemaskinen og planter porrer. Hjulet mellem mine ben består af to runde plastikflader, der skiftevis bliver tvunget fra hinanden og klemt sammen. Når mellemrummet opstår, stikker jeg en porrestikling ind i åbningen.”

Shosha Florrie Raymond er født i 1993, opvokset på Frederiksberg og i Nordvest og bosiddende i et kollektiv i Rødovre. Stillezone er hendes debut.