Skal det nye indfinde sig, må der ryddes plads til det. Det stille liv i eftertankens og refleksionens rum er en bydende nødvendighed. Den gode kunst forudsætter, at kunstneren selv er i kontakt med en susende stilhed, hvor kunstneren ikke rykker væk fra sig selv. De gode, markante kunstværker er født i dybderne af kunstnernes egne personlige føderum. Dér gemmes der ikke noget af vejen. Dér trækkes der veksler på et stort univers af menneskelige erfaringer, herunder det vi oplever som stærke følelser, livets smertepunkter og sorgerfaringer. Når disse erfaringer transformeres over i figur, billede eller skrift, kan de enkelte beskueres eller lytteres subjektive erfaringer omsættes til hjælpsom efterklang. Bente Polanos malerier og skulptur understøtter bogens essays.