Connie Warnick Aagaard

Sidst opdateret: 25. august 2020
Connie Warnick Aagaard

Beskrivelse:

Debuterede juni 2012 med romanen Tolv måneder, udgivet på forlaget Replikant.
Romanen Mens vi sover udkom 2018 på BYENS Forlag.
Uddannet cand.phil. i litteraturhistorie 2001 og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1984. Har en lang årrække arbejdet som freelancejournalist ved DR. Født i Odense den 28.4.1958 og bosiddende i Aarhus. Forfatterwebsite: www.conniewarnickaagaard.dk

Kontaktoplysninger:

Mobil: 40624295 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, Kvindelige Forfattere, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

alias hjemmesider:
www.warnick.dk

Tolv måneder

Romanen følger dokumentarfotografen Helen gennem tolv månder, hvor hun efter mange år i verdens brændpunkter nu forsøger at få fodfæste hjemme. Helen giver sig selv tolv måneder. Dels til at forstå hvad der skete, da hendes elskede Naipur døde under oprøret i Nepal. Dels til at få genoptaget kontakten med den søn, hun svigtede for år tilbage. Og endelig til i det hele taget at genfinde meningen med livet. Romanens nutid fortælles i 3.person, mens Helens tilbageblik og breve til den tabte elskede i Nepal er fortalt i 1.person. Efterhånden som månederne går, og Helen får mindre afstand til verden og sig selv, sker der et skred i nutidsteksten fra "hun" til "jeg". Og det fremgår efterhånden, at det er Helens manuskript - hendes forsøg på at skabe et nyt selvbillede - som man læser. Helens egen titel på manuskriptet er "Selvbillede - med noter" - og noterne bogen igennem kommer fra bogens andre personer, der på den måde kommenterer Helens fremstilling. På den måde bliver Tolv måneder et eksempel på hvordan skrift både kan sløre og afsløre, og på hvordan et menneskes selvfremstilling sjældent er den fulde og hele sandhed.

Bogforsidens illustrator: Bugge Lützhøft