Jørgen Burchardt

Sidst opdateret: 21. august 2019
Jørgen Burchardt

Beskrivelse:

Der er hele tiden en bog, som skal skrives. Mine første bøger var nærmest skønlitteratur med biografiske skildringer af almindelige menneskers liv. Efterhånden er bøgerne blevet mere undersøgende, hvor jeg udforsker rammerne for menneskers liv - deres arbejdsplads, de økonomiske betingelser, den teknologiske udvikling. Bøgerne får som regel gode anmeldelser, men det er "smal" litteratur, som jeg ikke kan leve af alene. Jeg kan heller ikke leve uden, for bøgerne viser mit kendskab til et bestemt område, som til eksempel får museer til at hyre mig for at lave en udstilling, en indsamling eller endnu en bog.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Nyborgvej 13, 5750 Ringe Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Læremiddelgruppen, Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Forlag: Kulturbøger og Danmarks Tekniske Museum Udgivelsesår: 2017

Gods på vej. Vejtransportens danmarkshistorie

Gods på vej

Vejtransportens danmarkshistorie
Forsyningskæder, teknologi, regulering

De tre bind viser vejtransportens forrygende udvikling.

Første bind fortæller historien fra de første hestevogne og frem til, at mere end 95 % af alt gods fragtes på lastvogn. Den tekniske udvikling og nødvendige infrastruktur beskrives detaljeret herunder forbindelsen med jernbane og skibsfart.

Andet bind viser transport i forskellige forsyningskæder, og forklarer om det, der får teknik til at fungere: organisation, samarbejde og statslig regulering. Bindet afsluttes med eksempler på nye transportsystemers totale forandring af brancher.

Tredje bind indeholder en oversigt over dansk og international forskning, en diskussion af den historiske udvikling og de moderne teorier om transport og logistik. Samtidig bringes et detaljeret emneregister, noter og litteraturliste.

Årene 1950 til 1980 omtales mest, idet samfundet i de år fik en økonomisk fremgang, som sikkert aldrig overgås. Her blev transport en vigtig brik i nutidens højteknologiske samfund.

Læs mere på bogens hjemmeside www.godspaavej.dk

Bogen kan købes hos www.kulturboger.dk

1.500 sider, 75 tabeller, 59 figurer, 327 fotos, 2457 noter. Indbinding: matkacheret hardcover.

Gods_paa_vej_forsider_614x293_web