Morten Leth Jacobsen

Sidst opdateret: 30. juli 2018
Morten Leth Jacobsen

Beskrivelse:

Debut som skønlitterær forfatter 2009 med "Tornmark" (Verve Books). Udgav romanen "Mindset" 2010 på samme forlag. Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium 2012.
Master i retorik (MARC) Århus Universitet 2010. Eksportingeniør 1994.
2011 - : Tekstforfatter, Factor X Adman, Aarhus
2005- 2011: Informationschef, Sønderjyllands Symfoniorkester Klummeskribent Jydske Vestkysten.
Underviser i retorik på aftenskole. Medlem af DFF (skønlitterære gruppe), Dansk PEN og Jyllands Forfattere.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Enebakken 4, 8520 Lystrup Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Mens Vi Venter

Fergus er vred. Det er ti år siden, han kom ud af fængslet. Ti år, hvor han har prøvet at rette sit liv op igen. Han har et job og en lejlighed, og hans datter er begyndt at tale til ham igen, på en måde. Og alligevel kommer de efter ham igen. De vil ikke lade ham være i fred, de truer ham, vil vide, hvor pengene er blevet af. Så nu er han vred, meget vred. Finn er ikke vred. Han er bare syg og gammel, ved, han snart skal dø, og han har kun spørgsmål tilbage, ingen svar. Han går rundt i Århus og snakker med sine spøgelser. Indtil han møder Fergus. Igen. En skæv, humoristisk og tragisk historie om to randeksistenser, der har mere brug for hinanden, end de vil være ved.

Dagbladenes Bureau skrev:

"Det lykkes Jacobsen at kombinere følt indlevelse i menneskelige tragedier med en sprudlende veloplagt sprogbehandling, der blandt andet får karaktererne til at stå klart frem, men som også ofte kalder på latteren. Og dybest set er det vel bogens patosdistancerende, morbide humor, som får den til at virke så ægte og klog.

Kom så ikke og sige, at underholdning og indsigt ikke kan gå hånd i hånd."

Bogforsidens illustrator: Propel KBH