Lotte Thrane

Sidst opdateret: 10. august 2020
Lotte Thrane

Beskrivelse:

Jeg har været medlem af DFF i mere end 30 år og har skrevet en række bøger om kunst og litteratur – senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid, der var indstillet til Årets Historiske Bog 2020. En af mine andre bøger, disputatsen Tusmørkemesteren (2008) fik DFFs faglitterære pris i 2009. Nu skriver jeg på en stor bog om en dansk kvinde, der blev salonværtinde i Brasilien 1955-2006, men jeg er også klummeskriver i Politiken, for jeg kan godt lide at arbejde med den genre også. Mine bøger og artikler forbindes ofte med essayistik eller kulturhistorie, og det er jeg godt tilfreds med, da jeg gerne vil udvide den faglitterære ‘kasse’, jeg er anbragt i. De seneste år har jeg desuden skrevet på et skønlitterært projekt, en kortroman, eller måske er det et langdigt; sproget er ihvertfald lyrisk. Jeg er også mangeårig universitetslærer, dvs jeg har også arbejdet med forskning og forskningsformidling. Mit faglige netværk, der omfatter alle former for forfattere, er pænt stort, da jeg har tilbragt sammenlagt seks år som llitteraturlærer og -forsker i USA, Tyskland, England og Italien. Og for at runde det med baggrunden af, så begyndte jeg faktisk mit arbejdsliv som billedkunstner og illustrator. Forholdet mellem ord og billede optager mig stadig meget, både fagligt og i min egen praksis som forfatter og formidler.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Olfert Fischers Gade 55, 1311 København K Land: Danmark Tlf: 22985070 E-mail: Klik for at se e-mail