Tommy Flugt

Sidst opdateret: 3. september 2021
Tommy Flugt
Tommy Flugt

Beskrivelse:

Født 17. november 1941 på Strynø i det sydfynske øhav. Efter krigen flyttede familien med mig og min lillesøster til Sdr. Nærå på Fyn, hvor min far og mor drev en Brugsforretning til deres pension. Det var en sømands- og smedefamilie bragt sammen med den kulturelle hunger det giver i næste generation. Som ældste søn fungerede jeg som chauffør for min far allerede som femten årig, inden kørekortet var erhvervet, og hentede lastvognslæs kul-, koks og cinders fra Odense havn og hjem til kunderne, hvor det bragtes ud til hver enkelt kunde sammen med bestilte varer af en femten årig knægt. Her fik jeg indlært et socialt sindelag og en solidaritet med småkårsfolk. Fra Strynø og Sdr. Nærå hører mine barndomserindringer og første forelskelser i kvinder og livet til. Uddannelsen tog form i Odense skoler: Marie Jørgensen Drengeskole til og med fjerde mellem og derefter Odense Katedralskole, hvorfra mat.-nat. Studentereksamen blev taget. Min første dannelsesrejse rundt i Europa med tog og på tommelfinger: Tyskland, Marburg, Schweiz, Italien, Rom, Rapallo, Marseilles, Øen d’If, Paris. Senere kom England og Skotland til. Så kaldte traditionen og militæret et par år, hvor jeg var sergent ved artilleriet på Sjælsmark Kaserne. Efter militærtjenesten havde jeg fået tænkt mig om og blev militærnægter. Samtidig tog jeg et halvt år på Askov Højskole og mødte Tage Skou-Hansen og ulykkelig kærlighed. Begge dele var afgørende. Det skulle så have været Århus Universitet, men pga. boligmangel dér, blev det Københavns Universitet, hvor jeg tog Filosofikum og Læste Alm. Og Sammenlignende Litteraturvidenskab i en fem års periode. Debuterede med digte i Gyldendals tidskrift Vindrosen 1969 og blev medlem af Røde Mor kunstnerkollektiv i 1970-73. Store rejser til østeuropa og sovjetunionen, Moskva, Leningrad, Alma Ata i Kazakstan i 70’erne. Rejser til Libyen, Grækenland, Athen, Spanien i 80’erne. Søgte ind på Den Danske Filmskoles instruktørlinje, hvor jeg af en eller anden grund blev optaget. Færdiguddannet i 1972 og derefter i en årrække fagligt engageret i FAF Filmarbejderforeningen, bestyrelsesmedlem og formand. Senere medlem af Fællesforbundet. Fra 1972 lærer ved VUC Nordvestsjælland, hvor jeg har undervist i alle årene siden i fagene dansk, samfundsfag, mediekundskab, psykologi og filosofi. Fra 1974-82 medlem af Holbæk kommunalbestyrelse. I en tiårs periode medlem af programredaktionen for Holbæk Folkeuniversitet. Har udgivet diverse digtsamlinger, kortfilm- og videoer. Og nogle fagbøger om film. Har i en kort periode arbejdet sammen med Telefilm. Fotograferer ivrigt. Har arrangeret store kulturelle arrangementer, såsom: Dansk Kortfilm og Videofestival i 1986 og 1988, Dansk Bogfestival og Kulturens Hele Dag for Vestsjællands Amt. I 70’erne store dannelsesrejser og deltagelse i mange filmfestivaler. Yderligere rejser i 80’erne. Og i 90’erne en drømme-rejse til Island, Thingvallasletten. Er gift med Alice Faber, tegner, [fhv. socialdirektør i Kalundborg og Greve Kommune.] Vi har to voksne sønner sammen. Bor på Tuse Næs, vort lille Fyn. Herfra vor færden…

Kontaktoplysninger:

Adresse: Kastrupvej 31, 4300 Holbæk
Kastrup, Tuse Næs
Land: Danmark Mobil: 51265643 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Lyrikere

Online Referencer:

Flere referencer:

http://ordhavet.blogspot.com/
http://tommyflugt.blogspot.com/
http://sites.google.com/site/aurarium/Home/boghylden
http://www.roedemor.dk/
http://www.facebook.com/#!/tommy.flugt
http://www.faberflugt.dk
Ordhaven: www.auroraordhaven.dk                                                                                                               http://www.litteratursiden.dk/forfattere/tommy-flugt

Besøg mig på:

Forlag: Aurora & Blurb Udgivelsesår: 2016

SINDETS ARKÆOLOGI digte 2016

SINDETS ARKÆOLOGI er digte skrevet og offentliggjort på Facebook hver morgen i over et år, samlet til en samling i 2016, hvor mange af digtene har fået sat musik til og er udgivet som cd dvd.
Samlingen manifesterer årets gang og ordenes fastholdelse af tiden, det svimlende liv med alle dets små og store påvirkninger. Digte fra et levet liv i sindets labyrintiske gange.

"Det skete hver morgen
at et digt opstod
digteren læste det
og skrev det ned til dig"

Her er adgang til bestilling hos Blurb:
SINDETS ARKÆOLOGI digte af Tommy Flugt 2016
ISBN 978-1-36-448870-3
http://www.blurb.com/b/6825668-sindets-ark-ologi

Musikalsk Lyrisk Sangaften 1.april 2016 i PAKHUSET
med Lars Trier, Birte Zander, John Strange og Tommy Flugt

Digte og sange fra aftenen, byggende på SINDETS ARKÆOLOGI. En demo CD & DVD for de særligt interesserede kan bestilles hos Aurora på telefon 5126 5643
Drejebog til den lyriske aften: https://issuu.com/tommyflugt/docs/drejebog_til_musikalsk_lyrisk_sanga

SINDETS ARKÆOLOGI digte af Tommy Flugt 2016: SINDETS ARKÆOLOGI

Digtsamling af Tommy Flugt 2016

Digtsamling af Tommy Flugt 2016

Drejebog til den lyriske aften: Musikalsk Lyrisk Sangaften