Johannes Fibiger

Sidst opdateret: 21. august 2022
Johannes Fibiger

Beskrivelse:

Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA-University College. Er forfatter og medforfatter til en række artikler og bøger inden for sprog, litteratur og medier.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Hans Broges Vej 3, 8220 Brabrand Land: Danmark Mobil: 41267779 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Faglitterære gruppe
Forlag: Systime Udgivelsesår: 2022

Den eksistentielle virkelighed

Den eksistentielle virkelighed er en grundbog til ungdoms- og højskoleuddannelser, der har den ambition er at tydeliggøre, hvordan litteratur gør levet, oplevet og forestillet liv til genstand for fremstilling.

Bogen rummer en bred indføring i eksistensfilosofi fra førsokratikerne til det antropocæne. Bogen hedder med vilje ikke noget med eksistentialisme, da det siger og skriver er to filosoffer, der kan leve med det label. Som sådan nytænker bogen, hvad eksistenstænkning er og gør og er især fokuseret på nutidens eksistentielle udfordringer.

Al litteratur handler om at dele erfaringer med det mærkelige fænomen, vi kalder livet. Det at eksistere i en accelereret modernitet er ikke nemt. Mennesker leder derfor efter det sociologen Hartmut Rosa har kaldt resonanserfaringer, dvs. erfaringer af dybde og mening midt i en overfladisk kultur.

Bogen rummer indføring i en række filosoffers tænkning, der belyses med litterære tekster og opgaver, lavet af Sine Dalsgaard Kristensen. Bogen kan bruges i ungdomsuddannelserne, på højskoler og i læreruddannelsen. Som et særligt aktiv følger der adgang med til et helt værk, nemlig Søren Jessens grafiske roman ”Forvandlingen”, der rummer hans fortolkning af Kafkas fortælling af samme navn.